Frankrig fik 90.000 iværksættere på bare et halvt år, da en ny lov om modernisering af den franske økonomi trådte i kraft 1. januar sidste år. Mon ikke vi ligefrem kunne lære noget af de ellers så statsligt orienterede franskmænd? Ideen med loven er at gøre det lettere for iværksættere at afprøve nye ideer og at komme sort arbejde til livs. Forholdsvist burde Danmark til en sammenligning i runde tal kunne få 9.000 nye iværksættere, hvis vi sammenligner os med Frankrig.
Den nye iværksætterstatus som såkaldt ”auto-entrepreneur” er åben for stort set alle, fra arbejdsløse over pensionister til ansatte – og gør livet langt lettere for virkelystne iværksættere, som brænder for en idé. Statusen som ”auto-entrepreneur” er især målrettet til mennesker, som ikke nødvendigvis har lyst til at oprette et selskab og nemt vil kunne starte eller stoppe deres aktivitet.

Iværksættere uden om bureaukratiet
I Frankrig slipper de nye iværksættere under ”auto-entrepreneur”-ordningen nemmere om et kvælende fransk bureaukrati. De skal kun betale skat, når der er en indtægt, ligesom de nye iværksættere er fritaget for momsregnskab og kun skal føre en oversigt over indtægter og udgifter. Ingen udgifter kan så til gengæld fratrækkes omsætningen, som der også er lagt et loft for op til 80.000 euro.
Måske kunne mange af de godt 9.000 nye iværksættere, som Danmark kan få med en iværksætterordning lignende den franske, gå hen og blive rigtige vækstiværksættere, der virkelig kan sætte skub i dansk innovation og vækst. For ærgerligt nok er Danmark et af de lande, hvor der midt i finanskrisen sker mindst på kontoen for vækst – og videniværksættere.

Mere risikovillig kapital nødvendig
I Danmark er der nedsat et udvalg for at se på risikovillig kapital til vækstiværksættere, ligesom regering-en i erhvervspakken efter pres fra bl.a. DVCA investerede 500 mio. kr. i Vækstfonden til venture. Men Norge, Sverige og Finland har været mere handlekraftige med pakker på op imod to mia. kr. – målrettet til at sikre risikovillig kapital til deres venturefinansierede vækstselskaber inden for f.eks. IT, cleantech og life science. Disse selskaber kommer primært fra innovationsmiljøerne, og er ikke bankfinansierede. Bankpakker hjælper derfor ikke selskaberne fra dette teknologiske vækstlag, hvor måske det næste Novo eller Vestas kommer fra i fremtiden.
I DVCA foreslår vi derfor konkret handling med risikovillig kapital til danske vækst-  og videniværksættere på yderligere 2×500 mio. kr. i de kommende to år igennem en fond, som investerer på fuldt ud kommercielle vilkår i det danske vækstlag. Imens Danmark tænker over situationen i et udvalg for risikovillig kapital, er der en hurtig mulighed for folketingets flertal til at skabe flere iværksættere.
Selvom Danmark ikke er Frankrig med et så overvældende bureaukrati, er de franske erfaringer i det mindste en inspiration værd. Lidt dynamik, færre regler og risikovillig kapital er, hvad der er mere brug for i dag og ikke i morgen.