Det kommer bag på en del iværksættere, når de står nede banken og skal låne penge, at banken ikke kun kigger på det konkrete projekt, men også kigger på, om virksomheden har en bestyrelse, og hvilke kompetencer der sidder i bestyrelsen. Og hvis virksomheden ikke har en professionel bestyrelse, om iværksætteren så på anden vis har stærke sparringspartnere. Logikken er, at dit netværk i høj grad afgør, hvad du er værd. Gennem dine netværk kan du trække på en lang række kompetencer og viden. Du bør derfor arbejde målrettet og fokuseret med dine forretningsmæssige netværk. En mulighed er at etablere en professionel bestyrelse. For en del iværksættere vil det at etablere en professionel bestyrelse måske i første omgang være at skyde gråspurve med kanoner, men så kan du eksempelvis starte med at have et enkelt professionelt bestyrelsesmedlem eller en advisor tilknyttet din virksomhed. Fokus og viden Styrken ved at have en professionel bestyrelse er, at de hjælper dig med at holde fokusset på strategien, så du undgår hovsa-løsninger, og du får et forum, hvor du i fuld fortrolighed kan drøfte bl.a. de ledelsesmæssige og medarbejdermæssige udfordringer i virksomheden. Gennem en bestyrelse får du udvidet virksomhedens viden og kompetencer. Viden og kompetencer, som kan være vigtige, hvis du eksempelvis vil ind på nye markeder, skal ansætte nye medarbejdere eller udvikle nye produkter. I det følgende er der nogle gode råd til, hvordan du kan etablere en professionel bestyrelse, og hvordan du sikrer dig, at du får det optimale ud af bestyrelsen. Mange af rådene kan du også med fordel gøre brug af, hvis du i stedet for overvejer at finde en advisor eller etablere et advisory board. Succes kræver forarbejde Skal du have succes med din bestyrelse, stiller det, som alt andet, krav om et grundigt hjemmearbejde. Du kan i den


Opret et gratis medlemsskab herunder for at få fuld adgang til alle vores artikler, den nyeste digitale udgave af vores medlemsmagasin Iværksætteren, og støt samtidigt op om dansk iværksætteri.

Er du allerede gratis medlem, så login nedenfor.

Logge Ind