For nogle er det at starte en virksomhed et mål i sig selv. De vil have foden under eget bord. For andre er virksomheden mere et middel til at nå et mål. Det kan være at blive rig. Eller det kan være ønsket om at skabe et bedre produkt eller serviceydelse end dem, der allerede findes på markedet. Det konkrete afsæt for virksomheden varierer, men i mange tilfælde tager iværksætteren fat i et konkret problem han eller hun er stødt ind i. Det kan være en professionel sejler, der bare synes sejlene er for dårlige, jf. virksomheden Elvstrøm Sails, eller violinspilleren, der ønsker at lave verdens bedste violinstrenge, jf. virksomheden Larsen Strings. Det centrale for disse iværksættere er ikke virksomheden som sådan, men at få løst et problem.
Noget tilsvarende gælder for sociale iværksætter. De støder på et socialt problem og ønsker at gøre noget ved det. Virksomheden bliver derved et middel for dem til at skabe den ønskede sociale værdi. Men også socialøkonomiske virksomheder skal jo drives effektivt for at kunne levere denne værdi, så udfordringen for den sociale og den kommercielle iværksætter er på mange områder identisk. Begge iværksættertyper må forholde sig til økonomistyring, markedsføring, medarbejderrekruttering med mere – og begge må typisk aflønnes for deres indsats, hvis den ender med at opsluge al deres arbejdskapacitet.

5-10.000 socialøkonomiske virksomheder

I Danmark har vi i de senere år, ligesom i mange andre lande, kunnet observere en tendens til, at der kommer flere og flere sociale iværksættere. Det kan være en pædagog, en sygeplejerske eller en forælder til et handikappet barn, der observerer et særligt behov hos en bestemt social gruppe, som ingen andre gør noget ved. Det kan også være en studerende, der på en rejse til et fjernt land får lyst til at skabe en virksomhed, der kan afhjælpe sociale problemer og fattigdom i dette land.
I Storbritannien har man fået sat tal på, hvor mange der er af disse sociale iværksættere. Tallene viser, at for hver gang der er to kommercielle iværksættere er der én social iværksætter. Hvis omfanget er det samme i Danmark, og det tyder helt friske tal fra årets Global Entrepreneurship Monitor faktisk på, så etableres der årligt 5-10.000 socialøkonomiske virksomheder i Danmark. Det er ganske mange i betragtning af, at vi som danskere med en veludviklet velfærdsstat er blevet vænnet til, at det offentlige stort set tager sig af alle sociale problemer. Faktum er imidlertid, at der er mange ”huller” i det offentlige system og god plads til socialt entreprenørskab samt den frivillige indsats, der typisk akkompagnerer sådanne initiativer.
Lad os give et par eksempler.

International succes
Thorkil Sonne fik for nogle år siden en søn, der viste sig at være autist. Derfor måtte han opgive sit krævende job og sammen med konen tænke deres liv igennem på ny. Thorkil kendte IT-sektoren godt og fik den tanke, at autister ofte har nogle evner som er relevante blandt andet i IT-sektoren. De er jo særdeles kompetente til at udføre opgaver, der kræver stor præcision og koncentration. Derfor skabte Thorkil virksomheden Specialisterne og senere fonden Specialist People Foundation som et middel til at få autister ud på arbejdsmarkedet til glæde for dem selv og arbejdsgiverne og samfundet. Det lykkedes så godt, at international ekspansion snart kom på tale. Her måtte Thorkild vælge mellem om han skulle gå en mere traditionel vej og lade virksomheden vokse ud over grænserne, eller en mere idealistisk vej, hvor Specialisterne i en netværksmodel blev fødselshjælper for tilsvarende initiativer i andre lande. Han valgte det sidste og skabte The Specialist People Foundation, der om få år samlet set forventer at beskæftige én million specielle personligheder på globalt plan.
Et andet eksempel er en pædagog, der var ansat i et bofællesskab for psykisk handikappede og frustreredes over, hvor svært det var at kommunikere med dem. Han fik så den idé, at skræddersyede IT-løsninger og internettet måtte kunne hjælpe dem ved at kommunikere via billeder snarere end sproget. Det åbnede helt nye muligheder for denne brugergruppe. Pludselig kunne de bruge internettet og kommunikere med andre. Han udviklede derfor lidt efter lidt virksomheden Herbor.dk, som nu har omkring 500 betalende brugere og beskæftiger ham 100 procent.
Disse og mange andre eksempler på, hvordan sociale iværksættere har gjort en forskel med projekter i Danmark og på internationalt niveau, kan du læse mere om i en ny antologi, som vi er ved at færdiggøre, og som offentliggøres ved IværksætterDagen 2010, der afholdes d. 26. januar på RUC.