Vi snakker iværksætteri på den store klinge, når ordet venturekapital bringes i spil. Helt hvor stor er der ganske givet mange, der ikke gør sig klart, men der er ingen tvivl om, at det er en form for succesparameter i sig selv at få kapital tilført fra en venturekapitalist, eller vc’er – venture capitalist – som de ofte omtales i den temmelig engelskglade branche. Det er nemlig et lillebitte nåleøje, man skal igennem for at nå til investeringen. Et nåleøje, hvor man forinden vejes på atomvægt af investorer, der vurderer mange hund-rede forretningsplaner om året, og som i mange tilfælde kun foretager ganske få nyinvesteringer. Ens forretningsplan og team granskes i alle ender og kanter, så så lidt som muligt forbliver ukendt for investor. Det hele tager mange måneder, nogle gange år, kræver store ressourcer af iværksætterne, og på hvert stadie er der mulighed for at investor bakker ud og takker nej til investeringen. Får man investeringen, er det fordi investor tror på chancerne for, at de får deres penge mange gange igen. Der er naturligvis stadig langt fra det punkt og til successen er endegyldigt i hus, men man er inde i spillet på næste niveau, når venturekronerne ruller ind på kontoen. Man er nået et vigtigt skridt på vejen. Med så megen snak om noget, som så få får fingre i, er vi ikke i tvivl om, at det interesserer nærværende blads læsere hvad der egentlig sker i venturekapitalbranchen i Danmark. Det er et stort spørgsmål, som ikke kan besvares i én artikel, men det skal ikke forhindre os i at kaste os ud i venturemiljøet med ambitionen om at blive klogere. Det er et fokusområde, som vi fremover vil bruge mere plads på i IVÆRKSÆTTEREN i tråd med vores strategi om at fokusere mere på vækstiværksætteri. I denne første artikel tager vi fat på nogle af de grundlæggende spørgsmål omkring ventureselskabernes måde at fungere og arbejde på. Branchen opstår Venturebranchen i Danmark er lidt af en vårhare sammenlignet med USA. ”Inden 1998-99 var der praktisk tager kun 2M Invest og Dansk Kapitalanlæg og nogle få andre. Det var en meget lille branche på det tidspunkt,” fortæller Jacob Bratting Pedersen, der er Investment Director hos venturekapitalfirmaet Northcap Partners. ”Så kom dotcom, og det gjorde, at der blev rigtig stor interesse for hele ventureområdet. Jeg arbejdede i Israel og gjorde meget for at promovere den israelske venturemodel i Danmark, hvor vi havde sammenlignelig befolkning og var stærk inden for de samme sektorer. Dernede havde de børsnoteringer på Nasdaq stort set hver måned. Det burde vi kunne efterligne,” siger han. Der var mange der fik øje på, at der var lette penge at tjene under dotcom. ”I 1999-2000 opstod der en række venturefonde i Danmark. Seed Capital (dengang Symbion Capital), Novi, Olicom, TDC Innovation, Brandts.com, Novo, BankInvest  IT Venture, og IVS skabte deres fonde der. Der skete rigtig meget.” ”De fleste fik lige investeret i 1999-2000-2001, mens markedet var nær det højeste. Så rendte man ind i en tørkeperiode, hvor det var svært at sælge selskaber fra. Exit-markedet åbnede først igen i 2005, og på det tidspunkt var mange ventureselskaber ret pressede. Det var en ny branche, og folk havde meget at lære, også i form af at styre fondene og styre de penge, der var til rådighed i fondene. Det kræver en vis styring at få en fond til at strække fra 1999 til 2005, hvor det dels var umuligt at rejse nye fonde og dels umuligt at sælge selskaber fra. Den periode var meget længere end beregnet, og man brændte i mange tilfælde flere penge af, end man havde budgetteret med,” beretter Jacob Bratting Pedersen. Således var 2005 året, hvor regnskabet første gang blev gjort op i den spæde danske venturebranche: Hvilke af selskaberne havde formået at forvalte de betroede midler ordentligt? Det var det afgørende spørgsmål for, hvem der kunne rejse nye penge hos investorerne. ”En del aktører forsvandt, mens andre kom til fra udlandet, f.eks. Northzone. IVS, Nordic Venture Partners, Northzone og Seed Capital rejste penge på det tidspunkt, for de havde gjort det godt og Sunstone Capital opstod som et spin-off fra Vækstfonden mens ATP etablerede Via Venture Partners. Man fik så næste generation af venturefonde i 2005, og det er de fonde, der nu investeres fra, og som også er ved at være fuldt investeret. Så vi er ved at løbe ind i en ny tørkeperiode, hvis der ikke snart bliver rejst nye fonde.” Carried interest Venturekapital er ikke et begreb, man hæfter på enhver lille pengekasse. Der er tale om fonde med 300 mio. kr. og opefter, fortæller Jacob Bratting Pedersen. Pengene kommer helt overvejende fra institutionelle investorer, dvs. pensions-,  forsikringsselskaber og banker, der øremærker en mindre del af deres penge – f.eks. to procent  – til den type højrisikoinvesteringer, som venturekapital er. Venturekapitalselskaberne ejer altså ikke selv hovedparten af den kapital, de investerer, men er snarere at betragte som investeringsrådgivere, fortæller General Partner Gregers Kronborg fra Northzone Ventures. Mekanikken ser omtrent således ud: ”Man etablerer f.eks. et dansk K/S. Partnerne, som kaldes kommanditister eller på engelsk Limited Partners (LP’s), skyder penge ind. En General Partner, som er leadinvestor, tager investeringsbe-slutningerne. Han laver en aftale med et management team som f.eks. Northzone, der rådgiver om, hvilke investeringer der skal foretages. Ved hver ny fond forhandles betingelserne: Hvor meget skal vi selv medinvestere og hvad får vi af andel udover det aftalte minimumafkast – ”hurdle rate” kaldes det – til LP’s.” ”Partnerne i managementselskaberne kommer typisk selv med omkring én procent af kapitalen, og får også del af upsiden – det man kalder carried interest,” siger Jacob Bratting Pedersen og forklarer hvordan overskuddet fordeles, når porteføljeselskaberne er solgt igen: ”Man sørger først for, at investorerne får deres penge igen med en aftalt forrentning. Er der derudover penge tilbage, får managementselskabet typisk 20 pct., og investorerne 80 pct. De 20 pct. er managementselskabets carried interest. Det kan der være rigtig store penge i.” Carried interest er managementselskabernes gulerod, og er der noget, en vc’er har


Opret et gratis medlemsskab herunder for at få fuld adgang til alle vores artikler, den nyeste digitale udgave af vores medlemsmagasin Iværksætteren, og støt samtidigt op om dansk iværksætteri.

Er du allerede gratis medlem, så login nedenfor.

Logge Ind