Lad mig begynde med lidt historie: Det første sociale digitale medie jeg stiftede bekendtskab med var en BBS (elektronisk opslagstavle) som man ringede op til via sit 9600 bit/sek modem i 1990. Det var dengang en standard-pc var en 286’er med en 12 MHz processor og 640 Kilobyte RAM. Det var også før internettet havde fået nogen nævneværdig udbredelse og man ringede således direkte op fra sit modem til et andet modem som stod hjemme i kosteskabet hos ham der drev BBS’en. Da der kun kunne være én person logget på ad gangen for hvert modem, handlede det om at ringe op, forhåbentligt komme igennem, og bruge sin BBS-software til at hente de sidste nye indlæg og eventuelt poste sine egne. Og så logge af igen, så telefonregningen kunne holdes nede og andre kunne komme til. Større BBS’er havde naturligvis flere modems og telefonlinjer, men de var ikke helt billige. Af de helt store var The Well, der var lokaliseret i Californien – men også danske Politiken, drev Politiken Online – en meget succesfuld dansk BBS. Selve BBS-ideen var jo berusende – man kunne komme direkte i kontakt med ligesindede og udveksle meninger, opskrifter, programmer og billeder (hvis man var virkelig tålmodig) – hjemme fra sin egen stue! Fra de første dage var de fleste brugernavne begrænset af at være på otte tegn af et internationalt tegnsæt (ingen æøå), så derfor hed man sjældent sit eget navn. I stedet brugte man aliasser – eller ”nicks”. Så kom internettets udbredelse omkring 1995 – nu behøvede man ikke længere at have et modem for hver person der skulle ind på ens BBS. Det var muligt at dele internetadgangen. Og da båndbredden voksede og man desuden ikke var begrænset af at ringe til lokaltakst, steg udbredelsen af sociale medier og der fremkom mange flere forskellige typer. Men selvom BBS’erne nu blev erstattet af internetservere og tusindvis af debatfora skød op, så var præmisserne ikke markant forandrede. Man loggede stadig på anonymt, under et nick-name og deltog i de forskellige debatter. I mange år var det således helt almindeligt at nævne internettets anonymitet som en meget karakteristisk egenskab ved internettet. Det var almindeligt at høre journalister tale om at man på internettet kunne eksperimentere med sit køn, sin alder osv. (on the Internet – no one knows that you’re a dog). Men har du lagt mærke til, at det faktisk er et stykke tid siden du har hørt nogen tale om internettet som et anonymt sted? Det skyldes fremkomsten af det første medie for private, hvor man ikke længere oprettede sig med et kryptisk brugernavn – men i stedet brugte sit eget fulde navn. Jeg taler naturligvis om Facebook – mediet der på får år er blevet de facto standard for kommunikation og personlig selvfremstilling på nettet. Men hvad er det egentlig Facebook kan? Fordi man på Facebook er oprettet under sit eget navn (i modsætning til f.eks. MySpace), så er det nu rent faktisk muligt at finde hin-anden! Derfor kan det bruges til at genoptage kontakten til alle de gamle kolleger, studiekammerater, naboer og ekskærester som man indtil da kun kunne finde løsrevet og sporadisk. Facebook samler således alle de såkaldt ”svage” sociale bånd i ens netværk. Og svage sociale bånd er nogle af de bedste til at sprede informationer. Tænk over det. Det er sjældent de mennesker man omgås hver dag, der finder én et nyt job eller en ny lejlighed. Det er langt oftere ens lidt fjerne bekendte, som færdes i andre kredse og har adgang til andre informationer end én selv. Facebook giver altså mulighed for at aktivere alle de kontakter som det ellers ville have været meget sværere at samle op på og dermed at få adgang til mange flere informationer. Men det bliver mere interessant og relevant. For mange begår den fejltagelse at tro, at Facebook og lignende medier skal forstås som informationskanaler – altså nærmest som en masse mailinglister. Det er de naturligvis også, rent teknisk. Men langt vigtigere er det at forstå, at fordi du er på Facebook med dit navn og dine relationer fra det virkelige liv, så bliver din Facebook-fremstilling en del af din identitet – på samme måde som din dagligstue. Når du foretager dig noget på Facebook – f.eks. bliver fan af Michael Jackson, så sender du signaler om hvem du er – på samme måde som når du køber en sofa eller et billede til din væg! Facebook er altså en arena for selvfremstilling – langt mere end det er en mailingliste. Og det kan din virksomhed bruge, hvis du forstår at udnytte den mulighed. Glem de ”virale film” I forbindelse med Visit Denmarks kampagne på YouTube om Karen på 26, der angiveligt søger efter den ukendte fader til sit barn på YouTube, har social media-marketing fået en del fokus. Den ”virale” film er i den sammenhæng blevet fremhævet som måden at gøre det på. Men genren er lidt af en bastard, fordi disse ofte er lavet af bureauer, som bruger professionelle spredere (de såkaldte ”seedere”) og desuden ofte får langt de fleste seere fordi pressen tager dem op. Det er spektakulært – sjovt når det virker – men ikke noget jeg vil anbefale dig at bruge tid på. Slaget står et helt andet sted – nemlig på de forankrede medier som Facebook. Her kan helt almindelige små forretninger samle 1.000 interesserede omkring jeres kerneprodukt – og det er slet ikke dårligt. Med den konstatering holder de fleste artikler, bøger og blogindlæg om dette emne op. Mange vil fortælle, at man bare må bruge sociale medier – og de vil fortælle hvad du skal kommunikere til alle dine fans. Men ikke ret mange kan fortælle hvordan man formulerer sit budskab, så det tiltrækker nogen at have en dialog med. Og det er jo lidt surt, hvis du har en fanside med 32 fans og gerne vil videre. Men faktisk kan man sige nogle ret brugbare ting om hvordan man knytter folk til sig på sociale medier. Hør bare: Folk er ligeglade


Opret et gratis medlemsskab herunder for at få fuld adgang til alle vores artikler, den nyeste digitale udgave af vores medlemsmagasin Iværksætteren, og støt samtidigt op om dansk iværksætteri.

Er du allerede gratis medlem, så login nedenfor.

Logge Ind