En iværksættervirksomhed kan ikke etableres og bringes ind i et positivt vækstforløb, uden at iværksætterne bag skal tage stilling til et hav af juridiske spørgsmål. Anpartshaveroverenskomster, ansættelseskontrakter, samarbejdsaftaler, kundekontrakter, patenter og varemærker skal der være styr på, og alverdens konflikter og aftalebrud kan opstå – og gør det ofte på de mindst belejlige tidspunkter. Derfor er vi på IVÆRKSÆTTEREN glade for at kunne byde velkommen til ADVODAN som ny samarbejdspartner, der vil besvare spørgsmål i en juridisk brevkasse i hver udgivelse. ADVODAN består af 50 kontorer og 180 jurister fordelt over hele landet. Det giver både lokal forankring og mulighed for at trække på et stort netværk af forskellige kompetencer, og kædens strategiske fokus er tilmed primært rettet mod rådgivning af mindre og mellemstore virksomheder. Derfor er ADVODAN-kæden en ideel samarbejdspartner for IVÆRKSÆTTEREN. Helst tidligt ind ”Vi vil allerhelst ind som rådgivere i virksomheden på så tidligt et tidspunkt som muligt, for det er her, at vores rådgivning får allermest værdi for virksomheden. Det er desværre vores erfaring, at mange små og mellemstore virksomheder ikke altid kender deres eget behov for rådgivning – eller de forskellige risici i virksomheden – og derfor er der mange problemstillinger, der ikke bliver grebet i opløbet. Ofte henvender den travle ejerleder sig først, når den ulmende gnist er blevet til et brændende bål, og på det tidspunkt er der som regel allerede sket en vis skade. Vores mål er tværtimod at afdække risikoen sammen med ledelsen i virksomheden på et tidligere tidspunkt. På den måde er handlemulighederne som regel langt flere,” siger kædechef Erik Nørskov fra ADVODAN. ”Derfor ser vi det også som helt naturligt at stille vores viden og erfaringer til rådighed her i IVÆRKSÆTTEREN og ad den vej meget gerne hjælpe den nystartede virksomhedsleder uden om de største forhindringer.” Internt i ADVODAN-kæden


Opret et gratis medlemsskab herunder for at få fuld adgang til alle vores artikler, den nyeste digitale udgave af vores medlemsmagasin Iværksætteren, og støt samtidigt op om dansk iværksætteri.

Er du allerede gratis medlem, så login nedenfor.

Logge Ind