Lad os starte med at få én ting på det rene: Tanken om at sætte sit lys under en skæppe er ikke en, man dyrker på det strategiske designbureau e-Types. Tværtimod. Stedet og dets indehavere udstråler, at man godt ved, at man kan noget udover det sædvanlige – og når det nu engang er sådan, hvorfor så skjule at man netop har vundet en kæmpe opgave i Atlanta i skarp konkurrence med 30 af verdens bedste bureauer, eller at man har adskillige priser for fremragende design stående? Her spiser man kirsebær med de allerstørste, og man kan lide smagen. Når medstifter og direktør Rasmus Ibfelt bliver spurgt, om hvordan e-Types oprindeligt startede, tager han os med tilbage til 1997, hvor bureauet først så dagens lys. ”Ideen til fællesskabet opstod blandt en gruppe grafiske designere på Danmarks Designskole, som havde en usædvanlig stor interesse for typografi – altså skrifttyper – og så var der mig, som var designer inden for beklædning. Vi svingede rigtig godt sammen, og så havde vi store planer fra starten. For det første ville vi lave noget helt nyt design og efter egen mening naturligvis klart federe design end det man så rulle ud på samlebånd fra bureauerne, og for det andet ville vi være et stort bureau. Vi ville i krig med de etablerede, som vi ikke syntes, var gode nok.” Det var derfor med vådt blæk på eksamensbeviset, at gruppen på fem designere stiftede et anpartsselskab. ”På det tidspunkt, vi blev selvstændige, var iværksætter overhovedet ikke et ord, man kendte. Det var slet ikke trendy, fordi det både var ukendt og usikkert. Mine venner så nærmest skævt til mig, fordi jeg ville starte mit eget, og det at være iværksætter blev stort set betragtet som at være arbejdsløs. Siden dengang er der sket en revolution, og i dag kaster man sig lystigt ud som iværksætter, hvis man bliver træt af sit job. At være iværksætter er blevet stuerent.” Energisk anarki I modsætning til hvad mange iværksættere oplever i dag, havde e-Types ikke problemer med at komme ind på markedet. Det virkede som om, de havde ramt en niche, og at kunderne betragtede dem som et frisk pust. ”Selvom man i udlandet et stykke tid havde arbejdet med en strategisk tilgang til brand og visuel identitet, var det stadig ukendt i Danmark, så vi havde noget nyt at byde på. Det var ikke helt nok for os bare at lave et lækkert cd-cover, vi ville noget mere. Vi ville sætte ord på, hvad kernen i en virksomhed var, så vi kunne udtrykke det visuelt fra logo til skrifttype.” Stifterne bag e-Types var også nogle af de første, som brugte computere kreativt, og det betød, at deres teknik var hurtigere og nemmere. ”Vi følte os som nogen fandens karle, der kunne give den konservative branche et værdigt alternativ. Det medførte hurtigt et ry som branchens enfant terrible og et forsøg på at kanøfle os fra nogle af de store. Det glemmer vi aldrig. Men jeg mener, at det netop var vores mangel på respekt for, hvordan man normalt gør tingene, som var vores styrke. Kunderne fangede også op på vores energi og originalitet, og da vi blev bedt om at skabe en ny visuel identitet til Filminstituttet, blev vi for alvor et navn.” I dag vurderer Rasmus Ibfelt, at bureauet havde en unik fordel i og med, at branchen var stivnet, så e-Types stort set repræsenterede det ENESTE kreative alternativ. ”Vi havde slet ikke gennemtænkt situationen. Vi vidste bare, vi var gode, men vi anede ikke en brik om at lave en forretning. I dag taler jeg jævnligt med nye iværksættere. De bliver afkrævet detaljerede beskrivelser af deres koncept og må lave store forretningsplaner for at kunne låne så meget som en krone i banken. Den slags havde vi aldrig hørt om, og hvis vi havde, er jeg bange for, at vi ikke havde turdet. Det havde dræbt den enorme energi, som bar os igennem de første tre-fire år.” Man tager en computer Med et lån på 25.000 kroner i banken pr. stifter var den økonomiske risiko forbundet med opstarten ikke voldsom. Der var stort set kun behov for en computer for at kunne smække et åben-skilt på døren. ”Vi måtte virkelig lære alt om forretning fra bunden. Vores designbaggrund havde ikke rustet os til den del af projektet. Det erkendte vi lynhurtigt, og vi var gode til at have folk omkring os, som havde den relevante viden. Min onkel, som er advokat, rådgav os eksempelvis til at stifte et anpartsselskab, og vi fik hurtigt fat i en revisor.” Rasmus Ibfelt røber også, at selv om de betragtede sig selv som kreative rockstjerner, så var der både livrem og seler inden under den nittebesatte lædervest. ”Det har altid været meget modsætningsfyldt, at vi økonomisk er meget købmændsagtige. Vi har stort set aldrig lånt penge. Den kreative del var aldrig i regnskaberne, for på det punkt var vi snusfornuftige.” Efter at have vundet Den Danske Designpris for designet af Filminstituttet rullede kunderne ind i forretningen. ”Vi var drevet af sund konkurrencevilje, og vi fløj gennem de første år, men så løb pusten ud af den oprindelige ballon, fordi vi havde opnået det første, vi ville: Nemlig at blive anerkendte. Vi havde lavet adskillige grafiske ”landmarks”. Nu begyndte vi at ville forskellige ting. Det er helt naturligt, for den energi, man starter ud med, kan ikke bære et helt liv. Det var svært men nødvendigt at skifte ud i gruppen af indehavere, og e-Types gennemførte en fusion med Wetware, der var et nystartet konsulentfirma inden for branding og kommunikation. I dag er vi fire ejere, som er meget forskellige, men som samtidig komplementerer hinanden sindssygt godt. Det forhold vi har til hinanden i dag er nærmest at betragte som et ægteskab, fordi vi har været så meget igennem sammen. Der er respekt, forståelse og ærlighed, og der er et særligt bånd i mellem os, som kan tåle ret meget.” Angsten for mageligheden Efter 12 succesrige år i branchen er


Opret et gratis medlemsskab herunder for at få fuld adgang til alle vores artikler, den nyeste digitale udgave af vores medlemsmagasin Iværksætteren, og støt samtidigt op om dansk iværksætteri.

Er du allerede gratis medlem, så login nedenfor.

Logge Ind