EN RÅKOLD FREDAG i slutningen af marts. På en byggeplads i udkanten af Ørestadens flade, langstrakte landskab er en flok håndværkere i gang med at lukke arbejdsugen ned. Der er ruller af rockwool i hundredevis, stålstilladser og lange rækker af aflåste værktøjscontainere. Og midt i det hele står Niels Fennet. Med hvid sikkerhedshjelm på hovedet og praktiske lædersko på fødderne. Der er ikke meget mudderforskrækkelse over den 65-årige hoteldirektør, som i disse uger er i gang med at lægge de sidste hænder på sit seneste og hidtil største hotelprojekt, et 15 etager stort lavprishotel tegnet af stjernearkitekten Daniel Libeskind, der med sine 1.670 sengepladser bliver Danmarks største hotel. “De første 25.000 overnatninger er allerede booket,” fortæller Fennet, da vi sidder i hans “kontor” i en beskeden skurvogn i et roligt hjørne af byggepladsen. Niels Fennet er en venlig mand. Fundamentalt usnobbet. Han fortæller begejstret om sit nye Ørestadshotel, og i løbet af interviewet rejser han sig flere gange for at hente tegninger, som journalisten “lige skal se” for bedre at forstå, hvad hoteldirektøren taler om. “Jeg har været med i processen fra start. Fra de første indledende tegninger til den afsluttende opførelse. Sådan har arbejdsgangen været, siden jeg byggede mit første hotel i 1990. Ikke fordi jeg havde meget forstand på byggeri dengang. Jeg havde bygget mit eget hus og lavet en biograf hist og her, men jeg anede intet om hotelbyggeri,” siger han. Den beskedne stil er typisk for Niels Fennet, der aldrig har talt de store armbevægelsers sprog. Der er ellers nok at prale af, hvis man har den slags tilbøjeligheder. I snart to årtier har manden bag hotelkonceptet CABINN trukket overskrifter som “Hotelkonge med succes” og “Ingeniør tjener kassen på lavprishoteller”, og når det nye Ørestadshotel og et tilsvarende byggeri i Ålborg senere på året står klar


Opret et gratis medlemsskab herunder for at få fuld adgang til alle vores artikler, den nyeste digitale udgave af vores medlemsmagasin Iværksætteren, og støt samtidigt op om dansk iværksætteri.

Er du allerede gratis medlem, så login nedenfor.

Logge Ind