Brasilien, Rusland, Indien og Kina – under ét kaldet BRIK-landene – er stjernerne blandt klodens opkommende markeder. De har hver især enorme befolkninger, som i disse år bliver mere og mere købedygtige i takt med landenes økonomiske udvikling. Som dansker kan man let blive fristet til at stille sig spørgsmålet, om ikke man skulle se at få en bid af den store kage, i stedet for at knokle for at tilfredstille et lille marked som det danske – eller blot ved siden af. Hvis man således beslutter sig at for at vælge en maksimeringstilgang til sit iværksættereventyr, melder der sig hurtigt en række nye spørgsmål. Vigtigst, naturligvis, spørgsmålet om hvilket land man skal vælge, men snart efter også tanker om, hvordan man kan gøre sig håb om at spille med som en lille dansk fisk på så dybe vande. Disse spørgsmål er emnet for denne artikel. Det var den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs der i 2001 dannede begrebet BRIK (som naturligvis hedder BRIC på engelsk) med det argument, at disse hurtigtvoksende økonomier i 2050 tilsammen kunne overgå de samlede økonomier af verdens nuværende rigeste lande. Rationalet er let at følge: BRIK-landene har tilsammen 25 pct. af verdens landjord og 40 pct. af verdens befolkning, og siden de nu alle er blevet kapitalistiske lande forudser Goldman Sachs, at Kina og Indien ville blive de dominerende globale vareproducenter, mens Brasilien og Rusland ville blive dominerende leverandører af råvarer. Kina og Indien klarer sig bedst BRIK-landene er meget forskellige lande, ikke blot i beliggenhed, sprog og kultur, men også i forretningsmuligheder. ”Landene har forskellige styrkeområder,” siger cheføkonom i Danmarks Eksportråd Jacob Warburg. ”Indien og Kina har dels relativt lave lønninger, der er masser af arbejdskraft og mange andre både danske og udenlandske virksomheder, som har erfaringer med at starte op her. Indien og


Opret et gratis medlemsskab herunder for at få fuld adgang til alle vores artikler, den nyeste digitale udgave af vores medlemsmagasin Iværksætteren, og støt samtidigt op om dansk iværksætteri.

Er du allerede gratis medlem, så login nedenfor.

Logge Ind