Jeg har hørt, at incentive / resultatorienterede aflønningsmodeller vinder frem, og jeg overvejer, om de kan bruges i mit selskab. Men hvilke forskellige modeller findes der, hvad vil I anbefale, og er der særlige forhold, jeg skal være opmærksom på?”
N.N.
Der findes mange forskellige måder at aflønne medarbejdere på, hvor en del af aflønningen gøres helt eller delvis afhængig af virksomhedens resultater, og der er ingen tvivl om at denne aflønningsform vinder frem.
De oftest anvendte aflønningsmodeller er de aktiebaserede, hvor medarbejdere på sigt gøres til medejere af selskabet. Der findes dog også modeller
for virksomheder, som ikke ønsker, at dele ejerskabet, men udbredelsen af disse er langt fra så stor som de aktiebaserede ordninger.
Fordelen ved individuel tildeling af aktiebaseret aflønning for iværksættervirksomheder er, at denne aflønningsform giver mulighed for at tiltrække eller fastholde medarbejdere, der ellers ville være for løntunge for selskabet, eller som stiller krav om denne aflønningsform for at ville tage ansættelse. Samtidigt belaster den aktiebaserede aflønning ikke selskabets likviditet, hvis den sættes rigtig sammen.
Når valget mellem aktieaflønningsmodel skal træffes står valget som hovedregel om, hvorvidt der skal anvendes køberetter (en ret for medarbejderen til at købe eksisterende aktier) eller tegningsretter/warrants (en ret for medarbejderen til at nytegne aktier i selskabet). Jeg anbefaler normalt iværksættervirksomheder, at der anvendes tegningsretter, da selskabet så ikke skal bruge likviditet på at skaffe egne aktier, men blot kan udvide aktiekapitalen.
Når dette valg er truffet, skal vilkårene for tegningsretterne fastsættes. Vilkårene er alt fra antal tegningsretter, tegningskurs, vilkår for udnyttelse m.m. I relation til udnyttelse kan det være, at der alene er en tidsmæssig betingelse for medarbejderens ret til at udnytte tegningsretterne, men der kan også være konkrete mål som eksempelvis produktudvikling, markedsgennemtrængning, salg af selskabet eller lignende. Alle disse vilkår fastsættes individuelt for den enkelte virksomhed og den enkelte ordning. Vilkårene kan med fordel fastsættes i samarbejde med selskabets rådgivere, der kender markedet og konkurrencesituationen.
Skattemæssigt kan der også vælges forskellige modeller. Udgangspunktet for købe- og tegningsretter er, at medarbejderen på udnyttelsestidspunktet skal beskattes af gevinsten (forskellen mellem aktiernes værdi og udnyttelseskursen) på lønniveau, dvs. med op til 63 pct., idet der også skal betales arbejdsmarkedsbidrag af gevinsten.
Siden 2003 har det imidlertid været muligt at optimere skatten, hvis visse betingelser er opfyldt. Det er normalt ikke et problem at opfylde disse betingelser, og derved opnå markante skattefordele på medarbejderniveau. Optimeringen af skatten sker ved at købe- eller tegningsretterne beskattes efter reglerne i ligningslovens § 7H. Efter denne regel skal gevinsten ikke beskattes på lønniveau, men i stedet som aktieindkomst. Aktieindkomst beskattes med højst 43 pct. (forslået hævet til 45 pct.). Samtidigt udskydes beskatningstidspunktet fra det tidspunkt, hvor medarbejderen udnytter købe- eller tegningsretterne og indtil det tidspunkt, hvor aktierne sælges. Prisen for den udskudte beskatning og den lavere skat er, at selskabet ikke længere har fradrag for omkostningen, men dette opvejes dog klart af fordelene for medarbejderne.
Erfaringsmæssigt kan processen med implementering af et købe- eller tegningsretsprogram være tung og langsommelig, da der ikke er tale om en ”hyldevare”, men om et aflønningsredskab, der er indivi-duelt tilpasset til den enkelte virksomhed. Når programmet først er kommet på plads, er det et uovertruffent fleksibelt aflønningsredskab for iværksættervirksomheder, der har brug for at tiltrække og fastholde nøglemedarbejdere.
