Jeg vil gerne vide, om de penge man skyder ind i et firma, som man har sparet op eller som man har lånt i banken – kan man trække dem ud af firmaet igen, uden at skulle betale skat af dem?
Tonny Mikkelsen
Ja! Når du likviderer selskabet, kan du få det beløb, du har brugt til at stifte selskabet, udbetalt igen, uden at betale skat.
Mens selskabet er intakt, kan selskabet bruge indskudskapitalen til køb af aktiver. Hvis anpartshaveren hæver i selskabet, uden at der er tale om udbytte, er der derimod tale om et anpartshaverlån. Anpartshaverlån er i de fleste tilfælde ulovlige efter den gældende selskabslovgivning. Hvis den ny selskabslovgivning bliver vedtaget i foråret 2009 vil der blive betydelige lempelser af reglerne om anpartshaveres lån i eget selskab. Men som reglerne er nu er det ikke muligt, at trække indskudskapitalen ud af selskabet mens det er i drift.
Svar leveret af Ret&Råd – www.retraad.dk