Man kan godt gå og glemme det lidt til hverdag, men det rammer én med lysende klarhed, når man pludselig – som undertegnede i skrivende stund – sidder midt i London og betragter antallet af mennesker, størrelsen, som alting har, og den utrolige variation i vareudbuddet i butikkerne: Der er ikke mange af os danskere. En sølle fem-seks millioner mennesker lever mellem Vesterhavet og Østersøen, og det giver iværksættere på dansk jord en komparativ ulempe, når man sammenligner med store lande omkring os – Storbritannien, Tyskland, Frankrig, Spanien, Italien og Polen, for blot at nævne et par af de nærmeste. Endnu bedre stillet på den front er naturligvis iværksættere i USA og de fremadstormende BRIC-lande (Brasilien, Rusland, Indien og Kina), der har enorme markeder at tilfredsstille inden for deres landegrænser.    At Danmark er en lille åben økonomi er noget af det første, man lærer på økonomistudiet, og for iværksættere med vækstambitioner har dén virkelighed en række meget praktiske implikationer. Når vareudbuddet i Danmark er mindre, skyldes det i vid udstrækning det begrænsede marked. Færre kan tjene gode penge på at levere en bestemt vare eller drive en bestemt type forretning, og vi er naturligvis også færre til at prøve.    


Opret et gratis medlemsskab herunder for at få fuld adgang til alle vores artikler, den nyeste digitale udgave af vores medlemsmagasin Iværksætteren, og støt samtidigt op om dansk iværksætteri.

Er du allerede gratis medlem, så login nedenfor.

Logge Ind

   
Ny Bruger Registrering
*Obligatorisk felt