»Man bliver irriteret over de slideshows, der er i vinduet. Man bliver bare bombarderet med informationer, som man måske ikke har brug for,« siger Jens Laulund Jensen fra iværksætterfirmaet Active Window. Han taler om traditionelle skærme med informationer i butiksvinduer, og det var denne irritation over formidlingsbarrieren, der sporede hans partner John Hansen ind på idéen om et aktivt vindue, hvor kunden selv bestemmer hvilke informationer de vil have og butikken dermed kan formidle et mere målrettet budskab ud på gadeplan. Active Windows eget budskab kommer ud på flere niveauer – via deres navn, de Active Windows der allerede er i funktion, og deres hjemmeside, hvor interesserede kan afprøve firmaets interaktive brugerflade. Butiksvinduerne, som har Active Window installeret, har sensorer der er forbundet til en til flere tv-skærme, hvor de forbipasserende vindueskiggere eller -shoppere kan røre sig eller bladre til butikkens specifikke oplysninger – og det kan de gøre på alle tidspunkter af døgnet, året rundt. Målet med Active Window er, at »Hr. og fru Jensen og min egen bedstemor skal kunne bruge den,« fortæller Jens Laulund Jensen. Både John Hansen og Jens Laulund Han- sen har været selvstændige i en lang årrække. Firmaet startede de i november 2005 og produktet havde de klar i maj måned. »Vi lavede det ved siden af vores egne virksomheder og nu har vi valgt at fokusere på dette produkt i stedet.« Med tiden er Active Window blevet klar over, at hvis de skal vokse bliver de nødt til at have flere kompetencer ind i butikken. I stedet for at ansætte personale, har de valgt at organisere Active Window som et ApS, hvilket har givet dem mulighed for at tilbyde deres medejere en del af kagen: »Vi aflønner medarbejdere på projekt-plan. Alle dem, der arbejder i virksomheden til daglig, er selvstændige og har anparter


Opret et gratis medlemsskab herunder for at få fuld adgang til alle vores artikler, den nyeste digitale udgave af vores medlemsmagasin Iværksætteren, og støt samtidigt op om dansk iværksætteri.

Er du allerede gratis medlem, så login nedenfor.

Logge Ind