»I februar kom jeg. Med en kuffert og nogle tomme lokaler her. Og gik i gang, alene mand. Hold kæft. Jeg har aldrig været med til noget lignende.«Ordene er Jesper Buchs, og stedet er forretningskvarteret på Canary Warf i det østlige London. Jesper Buch er stifter af internetkonceptet Just-Eat.dk, hvor man kan bestille mad på forskellige restauranter via én og samme hjemmeside. Det er smart, og det har danskerne taget til sig i stor stil. Med en succes på hjemmemarkedet kan en rigtig iværksætter naturligvis ikke lade være med at tænke over, om konceptet mon ikke også kunne fungere i det store udland. Derfor har Jesper Buch for nylig solgt en stor luns af forretningen og er selv draget til London for at forsøge at banke samme koncept op derovre, med investorkroner i nakken. Her begynder han hele sin iværksætterhistorie om igen, næsten fra bunden, og på nogle punkter endda fra et endnu lavere udgangspunkt, da den danske iværksætter ikke er vant til engelske forhold. Heraf hans udbrud. »Ingen ting virker herovre. Du skal rykke for ting hele tiden. Ingenting bliver gjort. Jeg måtte vente tre måneder på af få en corporate account (erhvervskonto, red.) i banken, og to måneder på en personlig account, fordi de ikke har record på mig. Det tog tre måneder at få implementeret onlinekreditbetaling, og jeg har endnu ikke fået kontrakten. Jeg har udfyldt en formular fire gange,« fortæller han. Men det værste er British Telecom. »De fucker alt op. Fem gange har jeg bedt om en faktura for at betale, fordi jeg er bange for at de lukker telefonen. Det kan jeg ikke få dem til at sende. Jeg har nu en daglig tilbagevendende opgave på ti minutter for at følge op på aftaler, fordi jeg ved at folk ikke gør det, de skal. Og det er lige meget, om det er nogen vi skal sælge til, eller købe noget af.«  Tro på det Men lad os tage historien fra starten, fra grundstenen til Just-Eat.dk blev lagt for seks år siden tilbage i Danmark. Året var 2000, og Jesper Buch var netop dimitteret fra Eksportskolen. I forbindelse med et ophold på den danske ambassade i Norge skulle han lave en rapport om e-handel på det norske marked. Det lå ham derfor ikke fjernt at gå på nettet, da han en dag fik lyst til en pizza. »Men det kunne man ikke. Så undersøgte jeg sagen på det danske marked, og her fandtes det heller ikke. Så tænkte jeg, at nu går jeg fandme i gang,« fortæller Jesper Buch. »Behovet var jo ikke kun mit. I stedet for at tale med en stresset pizzamand, ville det være nemmere at bestille på nettet. Man ville også få den rigtige adresse.« Jesper Buch lavede en forretningsplan på baggrund af ideen om at bestille fastfood via nettet. »Jeg kontaktede nogle mennesker, som kunne være med til at gøre det til en succes. Jeg ville hellere have 25 procent af en succes, end 100 procent af en fiasko. Under mine studier havde jeg arbejdet på Crazy Daisy som bartender, og kendte derigennem Carsten (Mikkelsen, indehaveren af Crazy Daisy-diskotekerne, red.). Vi tog en snak og han ringede tilbage efter en uge og var med. Senere har han fortalt, at han dårlig vidste hvad jeg talte om, men han kunne se at jeg brændte for det,« griner Jesper Buch. »Jeg tror man kan få succes med hvad som helst, hvis man bruger timer nok og tror på, at det vil fungere. Det er ikke fordi jeg tror, der er mere mellem himmel og jord, men når man tror på det, videregives det til kunder, familie og venner. Konkurrenterne bliver bange, familien er med på det, kunderne er begejstrede, banken er begejstret, også selv om tallene er ad helvede til. Og pressen er begejstret. Det er bare et spørgsmål om at brænde, tro og bruge tid.« Partnere og venner Carsten Mikkelsen var manden, der kunne sætte skub i Just-Eat.dk – og så var han Carlsberg-Tuborgs største restaurations-kunde. »Jeg ville gerne ud til kunderne igennem Coca-Cola for ikke at bruge enorme ressourcer på at fange restauranterne. De havde et godt netværk og kunder, som vi kunne markedsføre os igennem,« fortæller Jesper Buch. »Jeg kontaktede også Dating.dk. Deres brugere er 500.000 unge mennesker, som er single og ikke gider lave mad. De bestiller masser af pizzaer. Indkomsten er ikke høj, men forbrugsmønstret er lige til mit produkt. Jeg tilbød så Dating.dk en lille procentdel af forretningen mod at de markedsførte Just-Eat.dk,« fortæller han. »Så kontaktede jeg to gutter. En god ven, Henrik Østergaard, som var sælger i Masterfood, og en it-mand – Per Meldgaard – der kunne kode. Så var vi tre. Henrik smed kæresten ud, og Per og jeg flyttede ind i Domhusgade i Kolding. Der boede vi både fysisk, og havde kontor i kælderen. Så gik vi i gang.« Jesper Buch og Henrik Østergaard skulle begge sørge for at få solgt og markedsført konceptet, mens Per Meldgaard kodede websitet. Investorerne var også aktive partnere, men de fik ikke løn. »Vi brugte penge og lavede masser af fejl. Jeg vågnede hver morgen med en knude i maven over minusset på kontoen. Men vi blev ved og ved og ved. Det kunne ikke passe. Vi lavede viral markedsføring og pushede budskabet ud de mærkeligste veje, hvor det ikke kostede noget. Jeg husker en dag hvor Henrik og jeg tog til København med 5000 flyers, som vi delte ud i slud og sne. Vi gik op på Rigshospitalets Kollegium og brugte tre minutter på hvert køkken og mødtes i bunden efter tre timer. Det var sådan nogle ting – vi havde ikke råd til annoncer i Ekstra Bladet og den slags.« Trods den ihærdige indsats, var Just-Eat.dk på et tidspunkt så langt ude, at banken gav firmaet 14 dage, inden de lukkede for det varme vand. Bankdirektøren erkendte for kort tid siden, da han besøgte Jesper Buch i London, at det ville have været den dårligste beslutning i hans liv. »Vi havde brugt halvanden million kroner på


Opret et gratis medlemsskab herunder for at få fuld adgang til alle vores artikler, den nyeste digitale udgave af vores medlemsmagasin Iværksætteren, og støt samtidigt op om dansk iværksætteri.

Er du allerede gratis medlem, så login nedenfor.

Logge Ind