40-årige Dorte Krogh fra Krogh&Co Designbureau i København har været selvstændig i 14 år, heraf de første syv år som freelancedesigner. De seneste par år har både virksomheden som sådan og Dorte Krogh som person imidlertid gennemgået en udvikling, hun ikke selv havde troet mulig.
Snart ansættes medarbejder nummer 10, og selv om det for Dorte Krogh for så vidt ikke bare handler om at lade iværksætter-ideen vokse til noget stort og uhåndterligt, er dette medarbejdermæssige jubilæum beviset på, at der er stor forskel på vildledning og vejledning.
Virksomheden var efterhånden vokset fra enkeltmandsvirksomhed til en virksomhed med flere ansatte, da hun i slutningen af 2003 besluttede sig for at få professionel hjælp udefra i form at et advisory board. Det blev etableret i starten af 2004, der siden skulle vise sig at blive et rigtig dårligt år.
»I princippet havde boardets tre medlemmer de rigtige kompetencer, for jeg havde gjort mig megen umage med at udvælge dem,« siger Dorte Krogh, som dog måtte erkende, at boardet ikke formåede at hjælpe hende videre. Faktisk var det mere til skade end til gavn, da et år forløb uden resultater, og et år uden resultater er et dyrt år.
Hurtig fyringsrunde
»Jeg fik f.eks. at vide, at nu måtte jeg gøre noget ved økonomien – men ikke hvordan. Det var altså mere »to do« end »how to do«, og jeg blev stillet flere og flere opgaver, som ikke rigtig førte til andet end en længere og længere dagsorden til møderne. Da to af boardets medlemmer desuden på et tidspunkt kom med et købstilbud, følte jeg mig både frustreret og snigløbet,« siger Dorte Krogh videre.
Gennem et arrangement, hvor Dorte Krogh selv var foredragsholder, fik hun kontakt til Preben Engell, der meget hurtigt viste interesse for at træde ind som mentor. »Hvilket af dine tre møder i morgen kan du aflyse.« Så klart lød spørgsmålet fra Preben Engell, da han dagen efter ville mødes med Dorte Krogh.
Det sådan bare at aflyse et møde, er ikke lige noget, der ligger til Dorte Krogh, men der var ikke noget med at kigge dybere i kalenderen. Preben Engell ville mødes med hende, og det skulle være nu. Spørgsmål nummer to gjorde ikke sagen meget bedre, for det lød ganske enkelt »Vil du selv fyre dit advisory board, eller skal jeg?«
Det var i januar 2005, og siden er tingene gået stærkt. Dorte Krogh har stadig kontakt til og mødes med det tredje medlem af boardet, men de to andre blev der gjort kort proces med.
Højrøstet konstruktivitet
I samarbejdet med Preben Engell er ordene nogle gange fløjet frem over tilbage over bordet i heftig debat, men resultatet har altid været konstruktivt, og frem for alt er han som mentor synlig i virksom-heden, også over for medarbejderne. Hver måned aflægger Dorte Krogh rapport om blandt andet økonomien og, hvordan hun egentlig har det som leder, og det har været med til at fastholde fokus på virksomhedens udvikling.
For nylig har Dorte Krogh udnævnt en af sine medarbejdere til bureaudirektør med ansvar for den daglige drift. Det har givet hende selv overskud til nytænkning,
at være fremadrettet og ikke mindst blan-de sig i designdebatten, som hun gerne vil være med til at præge.
»Det er måske også en af årsagerne til vores succes, for større og større kunder kommer nu af sig selv, og vi hører i dag
til blandt de absolut større, danske de-signbureauer. Jeg vil ikke sætte tal på omsætningsvæksten, men den har været markant, og jeg synes, vi har haft succes
på alle punkter,« siger hun.
Fra mentor til bestyrelse
For blot få år siden turde Dorte Krogh end ikke søge optagelse i Danske Designere, fordi hun er uddannet på et designbureau og ikke på Designskolen. Hun tvivlede ganske enkelt på, om hun var »god nok«, men det må hun være, for i dag sidder hun i bestyrelsen for Danske Designere og har desuden været med til at tage initiativet til en ny organisation, Designers Of Today.
»Med en bureaudirektør, en dygtig revisor, som også fungerer sparringpartner i det daglige, samt ikke mindst min mentor har jeg fået tid til at være kreativ på andre tidspunkter end de sene aftentimer, når resten af familien er gået i seng.«
»Jeg har trukket store veksler på netop familien, og uden opbakning hjemmefra havde det været umuligt. Men nu er jeg heldigvis født med et gen, der gør, at jeg kæmper for at nå mine mål,« siger Dorte Krogh og føjer til at det for hende næsten er mere vejen til målet end det at nå det, der er udfordringen.
Hvor længe endnu hun vil fortsætte med en mentor – tja, i princippet er hun enig med Preben Engell i, at en mentor bør arbejde på at overflødiggøre sig selv, men endnu kan hun ikke se sig selv eller virksomheden uden en mentor. På sigt vil mentoren dog nok blive erstattet af en professionel bestyrelse.
»Og jeg kan ikke forestille mig andet, end at invitere Preben Engell til at sidde i den. Jeg har meget at takke ham for.«
