Hvad laver en organisation der arbejder med kvarterløft på en iværksætterfestival, kunne man godt spørge sig? Svaret er såre simpelt: iværksættere og kvarterløft er to sider af samme sag.»Vi var i forvejen i færd med at arrangere en erhvervskonference på baggrund af de fem års erfaringer vi har med indsatsen i lokalområdet,« fortæller René Larsen fra Kvarterløft Nørrebro Park & NV. »Vi arbejder for et samarbejde mellem rammeskabende og rammeforbrugende erhverv – eksempelvis små virksomheder inden for it, medie, kultur og formidling. De vil gerne have et spændende byrum og miljø at arbejde i, og det arbejder vi for. For at fastholde den type virksomheder støtter vi op om cafeer og anderledes, spændende butikker, som man for eksempel ser det i Jægersborggade,« siger han. »Hos os har det blandt andet en etnisk vinkel og en detailhandelsvinkel, i og med at der er mange indvandrerbutikker i området. Vi arbejder også med at revitalisere gamle butikslokaler. Området vi arbejder i består af små boliggader med nedlagte butikker og kælderlokaler, som vi skaber nyt liv i.« Kvarterløft er et statsligt og kommunalt projekt, med egen organisation, som inddrager lokale kræfter i form af f.eks. repræsentanter for institutioner, lokale organisationer, mv. »Det man som iværksætter kan hente hos os på festivalen er en mulighed for at scanne denne bydel for muligheder for at slå sig ned. Hvad er der af støtte og medløb at få, f.eks. i form af den lave husleje der generelt er i kvarteret. Måske kan man indgå partnerskaber med f.eks. de mange ejer- og andelsforeninger, der præger området, eller udnytte lokaler i kældre eller baghuse, som står ledige,« siger René Larsen. Mød de lokale »På festivalen er vi en selvstændig satellit, og om lørdagen har vi en konference om vores praktiske erfaringer med lokalisering af iværksættere. Vi kan fungere som


Opret et gratis medlemsskab herunder for at få fuld adgang til alle vores artikler, den nyeste digitale udgave af vores medlemsmagasin Iværksætteren, og støt samtidigt op om dansk iværksætteri.

Er du allerede gratis medlem, så login nedenfor.

Logge Ind