I de glade 80’ere, hvor der var mange offentlige kroner til produktudvikling til små virksomheder, kunne man få 40 pct. skattefrit tilskud til direkte udgifter til produktudvikling. Betingelsen var selvfølgelig, at myndighederne kunne godkende projektet, og til det formål skulle virksomheder indsende et ansøgningsskema, hvor man blandt andet blev bedt om at trække fire simple nøgletal for de tre foregående år ud af regnskaberne og sætte ind i skemaet. Samtidig skulle man vedlægge selve regnskaberne.Overvej følgende, inden du læser videre: Ville du have trukket nøgletallene ud, som spørgeskemaet bad om med store bogstaver, eller ville du blot have bedt myndighederne kigge i det regnskab, du alligevel skulle vedlægge din ansøgning – som i parentes bemærket måske drejede sig om flere hundrede tusinde kroner? En del af ansøgerne hoppede over hvor gærdet var lavest og valgte den sidste løsning, fortæller en tidligere medarbejder i det der hed Teknologistyrelsen, der var med til at fordele kronerne dengang, og som vi har historien fra. Nu var det ikke sådan, at dét i sig selv diskvalificerede ansøgeren, men det burde det måske have gjort. Ved et rent tilfælde kunne man senere lave en datakørsel hvor man adskilte dem, der havde udfyldt skemaet rigtigt, og dem der blot havde sat et par streger henover og skrevet »se vedlagte regnskab«. Og nu pointen: Det viste sig, at succesraten for dem, der havde gjort som de blev bedt om, var omkring dobbelt så stor som for dem, der ikke havde ulejliget sig med at yde myndighederne denne lille service. Kan man lære noget af denne sære historie? Måske at en god situationsfornemmelse giver bedre chancer for at overleve som iværksætter, mener historiens ophavsmand. »Det var ikke svære tal, der skulle trækkes ud, men der var simpelthen nogle som tænkte, at det kunne de sgu selv gøre. Hvis


Opret et gratis medlemsskab herunder for at få fuld adgang til alle vores artikler, den nyeste digitale udgave af vores medlemsmagasin Iværksætteren, og støt samtidigt op om dansk iværksætteri.

Er du allerede gratis medlem, så login nedenfor.

Logge Ind