Der er 2.000 danske erhvervsfolk, der hver betaler en pæn klat penge for at få lov til at være med i hans klub. En god forretning, fristes man som iværksætter til at tænke, og han tjener da også penge på det. Men det er en biting. Det er ikke det, det handler om. Sådan er det første indtryk man får, når man møder Jørgen Galsgaard, iværksætteren bag Netværk Danmark.
Det handler om netværk og videndeling. De fleste af os gør det hver dag uden at betale en krone for det – plejer relationer til andre mennesker og spørger hinanden til råds om forskellige problemer. Men det er langt fra altid, at man lige kender én, der har erfaring med det problem man sidder med – og der kan også være forhold, man ikke kan diskutere hverken opad eller nedad i den organisation man arbejder i uden at øge sin sårbarhed. Fordelene ved at netværke på tværs af virksomheder er således indlysende for både medarbejder og virksomhed, og det er denne unikke drejning på Netværk Danmarks tilbud til sine medlemmer, der på kort tid har gjort initiativet til landets største kommercielt drevne netværkssucces. Med en medlemsskare af nævnte størrelse er det næsten altid muligt at finde kvalificeret sparring til et hvilket som helst problem, og i dag er netværket som regel leveringsdygtig i en relevant kontakt, der er til at få fat i og har sagt ja til at blive ringet op, på bare 2 minutter. Det er dét koncept, som svendborgenseren Jørgen Galsgaard brænder for.
Han efterlader som antydet ét indtryk til – af mere iværksætterfilosofisk karakter. Nemlig indtrykket af, at Netværk Danmark er blevet til nærmest planløst, drevet af de nye behov, der kom til syne hver gang virksomheden tog et skridt videre. Som havde selve organisationen en forprogrammeret genetik, der var plantet som et frø i Jørgen Galsgaards hoved og siden blot har foldet sig ud på den naturligste måde, suget til sig af næring og fået lov til at vokse sig stor. Det er vist sådan, man kender en god iværksætteridé.

Hvorfor har jeg ikke…?
Det begyndte med et dobbelt problem. Jørgen Galsgaard var i 1992 økonomi- og IT-ansvarlig hos FAF i Svendborg, kulminationen på en 10-årig lønmodtagerkarriere, der begyndte med en HD og en revisoruddannelse og siden blev bygget op af forskellige stillinger som controller, regnskabschef og økonomichef i forskellige danske virksomheder. Lidt af et drømmejob, efter at Gals-gaard i mange år havde måttet forfølge de karrieremæssige udfordringer i hovedstads-området, langt fra den grønne ø.
»Jeg skulle foretage en stor IT-investering og var fanget i dilemmaet med at have fået ansvaret for noget, jeg ikke vidste nok om. Efter et møde med IBM i Århus om levering af et stort IT-system sad jeg i min bil og tænkte ’hvorfor har jeg ikke nogen at sparre med?’,« fortæller Galsgaard. Det var hans ene problem. Det andet var, at han manglede lysten til at undersøge tingene nærmere.
»Jeg kan i tilbageblik godt se, at jeg burde have gjort mere. Jeg brændte ikke nok for det til at sætte mig ordentligt ind i det,« erkender han.
Løsningen på det første problem tager form i Jørgen Galsgaards hoved i bilen mellem Århus og Svendborg. Han vil starte en klub for økonomi- og finansansvarlige i dansk erhvervsliv og sætter sig allerede samme aften til at formulere et hvervebrev.
»Der gik ikke mange timer fra jeg fik ideen til jeg sendte det første hvervebrev. Jeg har ry for at have en kort lunte fra tanke til handling. Jeg sælger varen og så laver jeg produktet bagefter. I mit hvervebrev skriver jeg f.eks. at jeg er i gang med at realisere en gammel drøm – dagen efter var tankerne allerede blevet til en gammel drøm,« fortæller Galsgaard.
Galsgaard er på det tidspunkt meget afslappet omkring sin idé. Den bliver selvfølgelig nævnt for konen, men ellers ser Galsgaard det primært som en naturlig sidebeskæftigelse for en økonomichef at køre en erfa-gruppe ved siden af jobbet.
»Jeg var blevet så gammel, at jeg godt vidste, at tingene ikke eksploderer fra den ene dag til den anden. Jeg vidste heller ikke, om jeg ville få 1 eller 37 svar på mine breve.« 100 breve blev sendt ud i første omgang, og der kom 17 positive svar tilbage. Så begyndte iværksætterkrilleren at rumstere i maven på Jørgen Galsgaard.
»Jeg tænkte, hvis jeg nu sender 1.000 breve, får jeg så 170 tilmeldinger? Samtidig blev jeg nervøs for, om jeg kunne styre det og passe mit job ved siden af.«

Tryghedsskaberen
Det er ikke en hærdet vaneiværksætter, der i efteråret 1992 står midt i disse overvejelser. Godt nok driver Jørgen Galsgaards far en elektronikfabrik, men netop derfor ved sønnen kun alt for godt, hvad det kræver.
»Havde du spurgt mig midt i firserne, da jeg var færdig med min HD, om jeg ville blive selvstændig, så havde jeg nok sagt nej og argumenteret for, at presset var for stort. Jeg har jo oplevet, hvordan min far har knoklet. Men det må jo alligevel have ligget i generne,« siger Galsgaard junior, der med sine 40 år ikke er så meget junior mere.
»Energien har ligget der hele tiden. Som ung havde jeg altid gang i en masse lommepengeprojekter. Jeg arbejde på min fars fabrik med forefaldende opgaver, plukkede jordbær og æbler, osv. Men det var som arbejdsmand, ikke som idégenerator,« fortæller Galsgaard.
Heller ikke i de tidligere karrierestillinger var han den, der kom med de nye initiativer. »Det vil jeg ikke blære mig med,« siger han. »Jeg var den, der var god til at skabe tryghed blandt medarbejderne, og god til at skabe et godt samarbejde mellem dem. Jeg farede ikke rundt med 17 nye ideer. Hele det kreative kom først senere som selvstændig.«
Alt sammen på grund af det andet problem, der var medvirkende til, at Jørgen Galsgaard besluttede at blive selvstændig:
»Når jeg ser tilbage på det, kan jeg godt se, at det var fordi jeg ikke brændte nok for det. Jeg opfattede ikke mig selv som useriøs, men jeg kan se i dag, at de af vores medlemmer, der virkelig brænder for deres arbejde, de kører i et helt andet gear end jeg gjorde. Jeg stod op og gik på arbejde, og gjorde det man forventede af mig. Men det er godt jeg skiftede bane, for det kræver et helt andet engagement at være topleder i en dansk virksomhed, og der havde jeg ikke kunnet være med,« indrømmer Galsgaard.

Øko2002
Ved siden af sit job hos FAF går Jørgen Galsgaard i gang med at opbygge sin klub, som han kalder Øko2002. »Det skulle lyde fremtidsorienteret,« forklarer han. Ideen er på det tidspunkt at mødes to gange om året, hvor personer der er oppe i tiden skal indbydes til at holde oplæg om forskellige emner af interesse for klubben. Af yderligere tiltag lægger Galsgaard i hvervebrevene op til, at der skal gennemføres studieture, laves lokale aktiviteter og udgives et klubblad samt en medlemshåndbog, som han går i gang med først. Hvert medlem bliver bedt om at komme med et kort cv og nogle få private oplysninger, og medlemshåndbogen tager form af et ringbind med et register, så medlemmerne kan finde hinanden efter navn, firma eller postnummer når de har brug for sparring. Hver uge sender Jørgen Galsgaard opdateringer ud til en voksende skare af medlemmer. Stuegulvet flyder med papir og opdateringsarbejdet sluger stadig mere tid og bliver dyrere og dyrere.
Galsgaards hovedkulds entre som igangsætter betød, at der ikke var lagt planer for, hvordan væksten skulle håndteres administrativt. »Det var brandslukning, markedsføring og brandslukning igen,« siger Galsgaard om sin iværksættermetode.
Et voksende netværk betød, at det hurtigt blev vanskeligt for medlemmerne at finde den rette at sparre med. For at afhjælpe dette kritiske problem blev medlemmerne bedt om sende deres spørgsmål pr. brev til Galsgaard, som tog fotokopier og videredistribuerede til samtlige medlemmer. Returbrevene blev herefter sendt til spørgeren. Proceduren tog 3-4 dage og var så dyr, at en enkelt forespørgsel kunne sluge et helt årskontingent, der på det tidspunkt lå på 625 kr. Situationen var uholdbar. I 1993 åbnede TeleDanmark imidlertid op for muligheden for faxe til et stort antal modtagere samtidig. Dermed kunne Galsgaard reducere både omkostninger og svartiden på medlemmernes forespørgsler til hinanden til én dag.
De lokale medlemsaktiviteter sættes også i gang i begyndelsen af 1993. Disse møder, hvor medlemmerne kan udveksle erfaringer, bliver starten på Netværk Danmarks erfa-grupper.

Iværksætteren vågner
Det voksende iværksætterprojekt betød en personlig transformation for Jørgen Galsgaard.
»I 1992-93 ændrede jeg mig voldsomt. Mr. Market havde sagt ja, og det gav en helt anden commitment at skulle servicere medlemmerne. Jeg blev meget impulsiv og meget kreativ og fandt en ny entusiasme. Jeg var pludselig fyldt med energi, når jeg vågnede om morgenen og begyndte at arbejde 16 timer om dagen, hvor jeg før havde arbejdet 10 timer. Jeg stod op kl. 4 om morgenen og ordnede bogholderiet inden jeg skulle på arbejde. Det var 4-5 timers søvn pr. nat – men uden ynk,« fortæller Galsgaard.
I foråret 1993 var de halvanden hundrede medlemmer nået. Det betød en omsætning på 100.000 kr. om året – ikke tilstrækkeligt til, at Jørgen Galsgaard kunne forsørge sig selv plus deltidsarbejdende hustru og to børn. Men han ræsonnerede, at hvis det niveau kunne nås ved at bruge 20-25 procent af sin tid, så var det muligt at tjene væsentlig mere ved at bruge 100 pct. af sin tid.
»Jeg havde meget hurtigt fået afklaret med mig selv, at jeg ville sige mit job op, hvis det fangede an,« fortæller Galsgaard. »Jeg havde fået byens bedste stilling i Svendborg som økonomichef hos FAF, men vi var meget afklarede med, at hvis det ikke gik, så rejste vi tilbage til København og fandt et nyt job der. Jeg vidste godt, at der ikke ville være en stilling som svarede til den jeg forlod i Svendborg,« siger han og gentager sit maskuline mantra: »Men det var  uden ynk.«
Som sagt så gjort. Med budgetter og en handlingsplan for tre år sagde Galsgaard sin stilling op mindre end et år efter starten på øko2002. »Længere har jeg aldrig tænkt, og det gør jeg stadig ikke,« siger han.

Ingen opbakning
Med en indlysende god idé som den, Jørgen Galsgaard lancerede, skulle man forestille sig at omgivelserne bakkede op bag igangsætteren. Tro om igen. »Alle syntes jeg var bindegal,« fortæller Galsgaard. »Det er i hvert fald den oplevelse, jeg sidder tilbage med. Det er et stort problem i Danmark, at vi har en ekstrem lønmodtagerkultur. Der er for lidt opbakning til dem, der starter noget op. Jeg siger tit til unge, når jeg er ude og tale, at de skal passe på, hvem de læner sig op ad som mentorer. Af Jantelovsårsager vil folk tit sige til dig, at det er en dårlig idé du har, fordi de godt kan se, at det er en god idé, som du kan tjene mange penge på og køre forbi dem. Man må støtte dem, der har vilje og initiativ.«
Kort efter at han har sagt op kontaktes Galsgaard af en tidligere kollega med egen konsulentvirksomhed, der tilbyder ham et samarbejde. »Jeg var stadig usikker på mit koncept, så jeg besluttede at arbejde 50 pct. på netværket og 50 pct. som konsulent,« fortæller Galsgaard.

Udviklingen af netværket fortsætter
 over de næste år. Med medlemmerne som kolleger og hyppige møder befinder iværksætteren sig fint med at arbejde hjemmefra, og der er rigeligt for både Jørgen og hans kone Jeanette at se til med at servicere medlemmerne, markedsføre netværket og arrangere møder.
I 1995 beslutter Galsgaard sig for at teste konceptet for alvor. Kontingentet hæves fra 875 kr. til 2.875 kr. om året og 150 af de 200 medlemmer accepterer stigningen. Det er endnu en indikator på, at Galsgaard er på rette vej. Konsulentjobbet droppes og Galsgaard kaster al sin tid i udviklingen af netværket, hvilket med det samme fører til øget aktivitet i erfa-grupperne og en kraftig vækst i medlemstallet, der langt opvejer faldet ved kontingentstigningen.

Et selvudviklende netværk
Strategisk udvikling forbinder man gerne med konsulenter og flotte planer. Men så avanceret behøver det ikke at være – når en iværksætteridé er god, kan den nogle gange udvikle sig selv.
»Vi skal s’gu også have nogle IT-folk med,« mente et medlem på et erfagruppemøde. »Jørgen, kan du ikke gå hjem og lave noget for dem« Den opfordring kunne Galsgaard naturligvis ikke sidde overhørig. Først i 1996 etablerede han derfor IT2002 som søsternetværk til øko2002. IT-netværket får succes fra starten og vokser så hurtigt, at Galsgaard i 1997 kan registrere medlem nr. 1.000.
Ved det første møde i IT-netværket fortæller en af deltagerne, at logistikchefen hjemme i virksomheden var meget misundelig over, at det kun var IT-chefen der skulle til netværksmøde, og i 1998 føjes et netværk for logistikansvarlige til forretningen. Det bliver ligeledes godt modtaget.
Også den teknologiske udvikling provokeres af forslag fra medlemmerne. Medlemshåndbogen bliver først til diskette, siden til cd-rom og endelig i 2000 til ren internet. »Det er dejligt, når folk siger ’hvorfor gør vi ikke sådan og sådan’. Jeg har fået nogle gode hints undervejs,« siger Galsgaard.
Der skulle gå seks år fra starten før Jørgen Galsgaard i 1998 flytter virksom-heden ud fra privaten og ind i et nyetableret IT-hus på havnen i Svendborg. Samme år må Jørgen og Jeanette Galsgaard erkende, at de ikke længere selv kan administrere netværket og Jørgen begynder at købe sig til timer hos en sekretær, som senere fastansættes. »Jeg kunne ikke holde op med at sætte ting i gang. Jeg havde valget mellem det og at ansætte folk. Jeg havde ikke lyst til at få ledelsesansvar igen, men det gik fint. Det var skønt pludselig at kunne lægge hele opgaver fra sig,« fortæller han.

Virksomheden bliver voksen
I 1999 tager udviklingen fart. Der etableres nye netværk for markedsføringsansvarlige, salgsansvarlige og for virksomhedsledere. Behovet for at udveksle erfaringer på tværfaglige emner og en øget fokus på bløde værdier fører til dannelsen af et netværk for videnledelse samt for internet. Medlemstallet når de 1.600 fordelt på syv netværk og det er her at navnet Netværk Danmark lanceres som en paraply for de forskellige netværk. I 2000 udvides rækken af emnenetværk med Innovation, Balanced Scorecard, Supply Chain Management, intranet og medarbejderudvikling, alle som en reaktion på medlemmernes behov. Sideløbende er medarbejderstaben udvidet til 15 fordelt på kontorer i Svendborg og København, samt en IT-afdeling i Randers.
Det bliver i 2001 på tide at tage en profildebat og justere omkostninger og mål. Kernen formuleres som skabelse af relationer og deling af viden, og de stive grænser mellem netværkene ophæves, så et medlemskab af Netværk Danmark giver fri adgang til hele molevitten. Hjemmesiden relanceres for bedre at understøtte den nye struktur, hvor medlemmerne har brug for overblik over de aktuelle aktiviteter. Endelig lukkes Københavnskontoret og Netværk Danmark rykker ind i Netdoktor.dk’s tidligere hovedkvarter i Svendborg midtby.
En vis turbulens efterfølger naturligt nok konceptændringen. Nogle medlemmer er utilfredse og melder sig ud, men et overvejende flertal bliver i netværket og nogle roser sågar ændringerne og kalder dem fremsynede, idet ledelse i dag stiller krav om tværfaglighed.
Der lanceres også specialdesignede erfa-grupper for bl.a. kvalitetschefer og kommunikationsansvarlige, og i 2002 ansættes seks universitetsuddannede medarbejdere til at forstærke erfa-gruppe arbejdet.