Der er ikke meget beach party over Skive sidst i februar. Faktisk er det hundekoldt, og heden er frosset til. Fadøl og musik er noget man nyder inden døre, hvis overhovedet.Men sommeren kommer tilbage, ved man. Selv om træerne ser døde ud, så gemmer de på næste sommers blade. Og selv om der ser dødt ud ved den garage-lignende bygning i udkanten af byen, hvor taxichaufføren sætter mig af, så ved man også at den gemmer på næste sommers fest og ballade. Det er nemlig her, iværksætteren Knud Bjerre og hans virksomhed Festivalkontoret er gået i vinterhi. »Det er i hvert fald hans  bil der holder der,« siger taxi-chaufføren. Ikke at han kender ham personligt, men han ved hvem han er. »Det gør alle her i Skive,« betror han mig. Og det tror pokker. Når et bysbarn stikker næsen frem som succesfuld iværksætter, der har startet en velkørende bowlingcenterkæde og siden har kastet sig over noget så folkeligt som festivaler, så ved man hvem manden er. Den seneste satsning, købet af Midtfynsfestivalen, har givet nærværende blad en rigtig god undskyldning for at bede om et interview; for nu kan vi både spørge til, hvordan Knud Bjerre er kommet op i så højt gear, og til hvad han har tænkt sig at gøre ved sin nye festival, der i mange år og under flere tidligere ejere har været præget af underskud. Parallelimportøren Inde i bygningen, oppe ad en trappe i et stort aflangt kontor, er Knud Bjerre og Marius Byriel på telefonen. Ret konstant, har man indtryk af. Det er bands til sommerens festivaler, der er ved at blive booket. Bladene på sommerens vidt forgrenede træ af arrangementer. Jeg forstår ikke helt, hvordan Knud Bjerre har tid til at lade sig interviewe til et iværksætterblad når ansvaret for hundrede tusinde menneskers


Opret et gratis medlemsskab herunder for at få fuld adgang til alle vores artikler, den nyeste digitale udgave af vores medlemsmagasin Iværksætteren, og støt samtidigt op om dansk iværksætteri.

Er du allerede gratis medlem, så login nedenfor.

Logge Ind