Han er speciel at interviewe, Niels Klitsgaard. Et interview er en kærkommen lejlighed til at tale om sig selv, og det er noget de fleste iværksættere godt kan lide. Det ligger lidt i vores sælgende natur, og nå ja, det ligger vel også lidt i konceptet med et interview. Men Niels Klitsgaard vil ikke tale som sig selv lige med det samme. Han vil først høre, hvordan sådan et iværksætterblad egentlig er skruet sammen. Er der økonomi i det? Hvordan bliver det sat op og trykt? Hvem sælger annoncerne? Han går nemlig og leger med en forretningsidé inden for noget bladværk, hvad kan han ikke lige røbe. Og sådan lægger han – uden tilsyneladende at tænke nærmere over det – ud med at give et indblik i, hvordan hans hjerne fungerer: Konstant søgende efter nye ideer, og konstant i færd med at afprøve, om de ideer han har, holder vand. Han er 34, og har allerede adskillige opstarts-successer bag sig. Egentlig skulle denne historie handle om hans seneste opstart, Hotspotlive, der var den første virksomhed herhjemme til at tilbyde trådløs internetadgang fra offentlige steder som for eksempel cafeer, torve og pladser, færgelejer, og ethvert andet sted, hvor man kan finde på at hive sin bærbare computer frem. Men så viser det sig, at Niels Klitsgaard dårligt har kunnet sidde stille siden han blev færdig med sin uddannelse, og at der er meget mere iværksætteri at snakke om end bare hotspots. Vi må vist hellere tage den fra begyndelsen. Kriblen efter at komme i gang »Det der har drevet mig til at være iværksætter er, at jeg tit har fået fornemmelsen af at man helst skulle have en ordentlig uddannelse og så få et fornuftigt job. Jeg syntes det var skæggere med mit eget. Sådan har jeg haft det siden jeg var en 12-13 år,« siger Niels Klitsgaard da vi endelig får drejet samtalen ind på ham. Historien har sit udspring i Aalborg, hvor Niels Klitsgaard trods de tidlige iværksætterlyster har fulgt den slagne vej så langt som til HH og akademiøkonom, foruden en bankuddannelse i Jyske Bank. Derudover har han en MBA i international marketing. »I 1992 var jeg lidt træt af at være i Aalborg, der skulle ske noget nyt. Jeg blev tilbudt et job i København i en eksportvirksomhed, og tog derover et par måneder før jeg skulle starte. Efter en uges tid begyndte det at krible efter at komme i gang med noget business. Jeg havde en ven i et stort ejendomsfirma og han spurgte om ikke jeg kunne hjælpe med et eller andet – udleje, effektivisere, strømline. Det viste sig, at de havde en del erhvervslejemål, de ikke kunne udleje, så vi lavede en ‘no cure, no pay’-aftale,« fortæller han. Niels Klitsgaards atypiske tilgang til jobbet gav så megen bonus, at han efter et års tid blev administrationschef. Det job, han oprindelig var kommet til byen for, nåede han slet ikke at starte på. Men vi skal tre år længere frem i tiden, før iværksætteren for alvor springer ud. Niels Klitsgaard er tilbage i Aalborg og i færd med at tage sin MBA. »Jeg begyndte at importere noget teflon sammen med en kammerat. Vi lavede et franchisekoncept der hed Fibrecare, som vi skrev hovedopgave om og bagefter startede virksomhed på. Det rodede vi med en tre år. Det var ikke så meget det at sælge møbelimprægnering der var sjovt, men det at bygge noget nyt op fra bunden, lave businessplan, finde logo, navn og et holdbart koncept, som jeg synes er så fedt i den fase,« fortæller Niels Klitsgaard. Så fedt, at én gang langt fra var nok. Bluetags »I forbindelse med at jeg var på ferie i 1998-99 stod jeg i en lufthavn i Amsterdam og ventede på mine kufferter. Der stod en 100-200 mennesker og ventede og kun dem oppe foran kunne se om de var på vej. Det virkede gammeldags og jeg kom til at tænke på, hvorfor der ikke var nogen der lavede noget, for eksempel en lille chip på kufferten, som kan sende sms, eller noget bluetooth,« fortæller Niels Klitsgaard. Det grublede han så videre over og lavede en tegning i flyet hjem. Noget med, at man skulle få en sms når kufferten kom inden for 10 meter, og så kunne man læse avisen imens man ventede uden at stresse. »Jeg tumlede med ideen og tog fat i en ven i Århus. Jeg er jo handelsuddannet, så jeg har ingen ingeniøruddannelse, men jeg fik så lavet en patentscreening hos Teknologisk Institut, og de ville godt bruge en uge på at se på det. De skrev tilbage, at de syntes det var spændende og de ville anbefale mig at gå videre med det. Så vi solgte den anden virksomhed og begyndte fuldtids på det projekt.« Flere andre blev snart lune på ideen, blandt andet FORCE Instituttet, og Klitsgaard havde møder med forskellige ingeniører. »Mange sagde at det blev for stort og at jeg skulle lade være, men det triggede mig bare til, at jeg ville gøre det. Vi fik rejst nogle penge og søgt patenter, og så blev det i 2000 til virksomheden Bluetags. Men så kom den 11. september, som ødelagde rejsebranchen, og det var meningen at lufthavnen skulle spæde til med infra-struktur,« fortæller Klitsgaard. Heldigvis kan opfindelsen bruges til meget andet. I dag sælges den til blandt andet forlystelsesparker som et system, der gør det muligt for forældre at holde styr på hvor deres børn befinder sig, men Bluetags har behov for yderligere kapitalindsprøjtning, ud over de millioner der allerede er tiltrukket. Rewss »Jeg synes det er mega-spændende at gå fra idé til at sætte det i gang. Jeg er bedst i den fase, hvor man virkelig skal være kreativ, tænke utraditionelt, bringe en masse mennesker sammen, gå i front. Når det når hen i den stabile fase, hvor det bliver drift, så savner jeg spændingen,« siger Niels Klitsgaard. Cirka et par år efter opstarten af Bluetags, omkring sommeren 2002, blev Niels Klitsgaard ringet op af en gammel ven. Vennen


Opret et gratis medlemsskab herunder for at få fuld adgang til alle vores artikler, den nyeste digitale udgave af vores medlemsmagasin Iværksætteren, og støt samtidigt op om dansk iværksætteri.

Er du allerede gratis medlem, så login nedenfor.

Logge Ind