Fire kollektioner, salg i 120 butikker, eksport til fire lande, halvandet år. Det kunne være en gåde, hvor man skulle gætte hvilken af oplysninger der ikke passede ind i mønstret – mange ville sikkert pege på de halvandet år. Men længere har de første tre ting altså ikke taget for iværksætteren Susanne Gjerrild, der er kvinden bag tilbehørsvirksomheden FLY BIRD FLY. En stærk trang til at få luft under egne vinger, et højt energiniveau og en sans for at ramme tidens tone inden for design af tilbehør til kvinder fik hende for få år siden til at stoppe lederkarrieren hos kæder som Neye, Ilva og Evita Peroni for at teste, om hun kunne blive sin egen fri fugl. Med erfaring og indblik i både indkøb, produktion, markedsføring og detailhandel var hun godt rustet og ikke i tvivl om, at det var modebranchen der fortsat skulle være hendes luftrum.»Jeg vidste, jeg ville starte en virksomhed inden for mode, men jeg vidste ikke nøjagtig hvad jeg ville lave. Så jeg spurgte mig selv, hvor jeg ville kunne gøre en forskel,« fortæller Susanne Gjerrild. Et af hendes allerførste jobs i en lille iværksættervirksomhed havde givet hende indblik i, hvad det ville sige at være selvstændig, og den erfaring gav hende troen på, at hun kunne klare det. »I en lille handelsvirksomhed skal man lave det beskidte arbejde den ene dag, bogføring den anden dag, og på landevejen den tredje dag. Det var ikke det med at tømme lastbiler der trak. Men når vi har sendt varerne videre ud til kunderne, kan vi godt lide at skrive fakturaerne bagefter,« smiler hun. Tilbehør med design Ideen blev efterhånden snævret ind til en specialisering primært i tilbehør med design. For at blive klogere på, hvilke produkter hun helt konkret skulle sælge, tog hun rundt til detailbutikkerne


Opret et gratis medlemsskab herunder for at få fuld adgang til alle vores artikler, den nyeste digitale udgave af vores medlemsmagasin Iværksætteren, og støt samtidigt op om dansk iværksætteri.

Er du allerede gratis medlem, så login nedenfor.

Logge Ind