Hvordan det skal skrues sammen er uvist. Hvor det skal placeres er også uvist. Det eneste der ligger nogenlunde fast er, at regeringens seneste tiltag på iværksætterfeltet, Iværksætterakademiet, skal være klar til at tage imod de første elever i 2005.
Det fortæller fuldmægtig i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Trine Bendix Knudsen.
»Vi er dårligt kommet i gang med arbejdet endnu, så hvordan Iværksætterakademiet kommer til at se ud, kan vi ikke sige noget om endnu. Vi har nogle ideer til, hvem vi synes det kan være relevant at inddrage i planlægningen, men vi kommer på den anden side af jul, før vi kan sige noget, der bare er lidt konkret,« erkender hun. Styregruppen holdt det første møde 18. november, og her blev der lagt en slagplan for, hvordan arbejdet med at etablere Iværksætterakademiet skal gribes an. Og der bliver formentlig skuet en del til udenlandske erfaringer, røber Trine Bendix Knudsen:
»Vi ved at der findes en god model i Stockholm, ligesom vi også ved, at Frankrig har noget, der rent indholdsmæssigt tiltaler os.«

Hellere for meget
Det glæder blandt andre Jane Wickmann, erhvervsudviklingsdirektør på Tek-nologisk Institut. Hun har studeret iværksætterprogrammer i både England, Italien, Frankrig og Canada, og her indeholder tiltagene mere end blot teori, fortæller hun. Til stor gavn for eleverne.
»Jeg tror på learning by doing. Det er fint, at de studerende får mulighed for at lære noget om iværksætteri på uddannelserne, men vi mangler nogle apparater, der også giver dem mulighed for at prøve lærdommen af i virkeligheden. Det håber jeg, at det nye Iværksætterakademi kan gøre noget ved,« siger hun.
Udviklingsdirektøren mener desuden, at det er på høje tid, at regeringen gør noget seriøst for iværksættermiljøet.
»Politikerne siger, at Danmark skal være på det højeste niveau hvad angår iværksætteri i 2010, så det er ikke spor for tidligt, at der sker noget. Faktisk mener jeg, at vi har behov for næsten at gøre for meget i en periode for at få sat gang i udviklingen. Så kan vi senere skrue ned for blusset, så tingene kan finde deres eget leje,« siger Jane Wickmann.
I hendes regi på Teknologisk Institut er det oftest de mere traditionelle iværksættere, der viser sig. Det vil sige iværksættere med en håndværksmæssig tilgang til tingene. Jane Wickmann håber dog, at Iværksætterakademiet og Teknologisk Institut kan få glæde af hinanden, når det nye initiativ bliver løbet ordentligt i gang.
»Jeg forestiller mig allerede nu, at nogle af de universitetsstuderende, der har gået på Iværksætterakademiet, kommer her bagefter, så vi kan hjælpe dem videre med den viden og erfaring, som vi rummer,« siger hun.
For der er én ting, der er vigtig pointerer hun. Og det er, at de studerende ikke bliver efterladt med en kolossal mængde viden og teori men ingen hjælp at komme videre på.

Elitære tendenser
»Jeg synes Danmarks iværksætterpolitik er blevet for sofistikeret og alt for elitær. Selvfølgelig kan vi ikke indrette os, så vores tilbud rammer alle, men der er alt for lidt bredde i tingene i dag. Mange steder bliver nye iværksættere tilbudt fire timers rådgivning, og det er jo ikke noget at bygge en virksomhed på. Der burde følge nogle penge med iværksættere, der står i startfasen,« foreslår Jane Wickmann.
Det budskab støtter professor Ole Lehrmann Madsen. Han har 30 års erfaring fra universitetsmiljøet i Århus og sidder nu som direktør for Alexandra Instituttet, et aktieselskab, der danner bro mellem universitetsmiljøet og private virksomheder. »Grundlæggende synes jeg, det er en vældig god idé med Iværksætterakademiet.
Men jeg mener, der bør følge noget kapital med til de universitetsfolk, der har en god idé. Der er et stort hul mellem den studerende, der har en god idé, og innovationsmiljøerne, der jo først står parate, når de bliver præsenteret for nogle meget håndgribelige projekter,« siger professoren. Ole Lehrmann Madsen var for snart ti år siden med til at designe en række kurser for iværksættersjæle med udspring fra Universitet i Århus. De har kørt siden med et eller to hold på hvert semester. Og de studerende er begejstrede, siger han. Derfor tror han også, at et Iværksætterakademi vil blive en succes, næsten uanset hvordan det strikkes sammen. For behovet er der, fastslår han. »Gennem mange år har man næsten udelukkende været teknisk fokuseret, når det har handlet om iværksættere, men markedsføringssiden og den mere kommercielle del er uhyre vigtige at få med. Og lige nøjagtig de punkter ser vi en stigende interesse for blandt vores stude-rende,« fortæller han.

Flere i arbejde

Ole Lehrmann Madsen mener, at der er sket en mental forandring på universiteterne de senere år. Det er ikke længere forbudt at tænke kommercielt, og mange studerende spørger til netop det kommercielle potentiale, når der snakkes blandt andet specialer.
»Den forandring har vi kunnet spore, siden vi åbnede Forskerparken her i byen, og det vil formentlig blive forstærket, jo mere fokus der kommer på de akademiske iværksættere,« spår han.
Det overordnede mål med at etablere Iværksætterakademiet er ifølge videnskabsminister Helge Sander (V) at få flere højtuddannede til at etablere deres egen virksomhed. Og dermed skabe arbejdspladser og mindske arbejdsløsheden blandt netop akademikere.
»Vi ønsker flere videnbaserede og innovative virksomheder på grund af den vækst, de giver. Det vil få de offentlige udgifter til forsørgelse af arbejdsløse borgere til at dale, og samtidig vil det gavne eksporten. Vi skal med andre ord udskifte de hullede grusveje mellem forskning og erhvervsliv med motorveje, hvor man må køre 130 kilometer i timen,« siger Helge Sander. Det glæder formand for selvstændiggruppen i Dansk Magisterforening, Niels Peter Andersen, sig til. For netop magistre er hårdt ramt af ledighed, og hans gruppe tæller foreløbig kun 180 medlemmer. »Et iværksætterakademi lyder som en god idé. Nu må vi vente og se, hvad det kommer til at indeholde, men alene det, at regeringen sætter nye tiltag i gang, er vi tilfredse med,« fastslår han.
Der er foreløbig afsat 10 millioner kroner på finansloven til etablering af Iværksætterakademiet.