Det kan betale sig at bevæge sig i de højere luftlag, hvis man vil være iværksætter. Der, hvor der er højt til loftet og ideer kan bevæge sig frit. Sådan kunne man, hvis man var poetisk anlagt, metaforisere over forløbet, der i 1986 førte til at Helene Krogh startede sin egen virksomhed. Det var nemlig i kraft af et stewardessejob i studietiden at hun hørte om en engelsk kvinde, der drev et succesfuldt callcenter i London. Med en omsætning på 60 millioner om året – en detalje, der inspirerede den unge cand.merc.-studerende. »Jeg tænkte, det er da smart, den idé kopierer vi til Danmark,« fortæller Helene Krogh og får det her 17 år senere til at lyde som en smal sag. Man hører om noget nyt i udlandet og laver det samme herhjemme og vupti, så er man iværksætter. En smal sag var det måske ikke, men selve beslutningen om at starte selv virker ikke til at have voldt Helene Krogh mange kvaler, som hun genfortæller det i dag til Iværksætteren. Snarere så vejen ud til at være brolagt, og da hun først fik øje på den var den sådan set bare at tage første skridt. Selv om hun var midt i sin uddannelse. »Jeg lancerede virksomheden med min SU og min stewardesseløn oven i. Jeg havde et ekstra værelse i min lejlighed og en telefon og et spisebord, og det var det,« fortæller Helene Krogh. Hvad folk så i øvrigt mente om den beslutning, var ikke en del af overvejelserne. »Jeg har et stort selvværd, så det preller af hvad andre synes. Men det var da nok lidt atypisk. Der er nok ikke mange, der har villet sige noget. Jeg gjorde det bare.« For gammel til assistentjob Det atypiske var ikke nyt for Helene Krogh. »Jeg var en af de første fra Rungsted som ikke gik på gymnasiet. Jeg vidste, jeg ville gå handelsvejen, og så var der jo ingen grund til at læse latin i gymnasiet. Jeg havde hørt, at ville man frem i livet, så skulle man ’brocke sig’ – så ville hele verden stå åben for mig,« fortæller hun med hentydning til den på det tidspunkt velanskrevne københavnske handelsskole Niels Brock, hvorfra hun blev handelsstudent. Derefter blev det mere typisk. »Jeg ville ind i reklamebranchen, men kunne ikke komme det, for alle andre ville også. Til sidst fik jeg ad omveje job hos Madison Reklame & Marketing som juniorkonsulent, men det var slet ikke mig. Jeg tænkte, hvad fanden laver jeg her. Juniorkonsulent er nummeret lige før dørmåtten – der var ingen, der var interesseret i mine begavelser, så jeg sagde op og begyndte på Handelshøjskolen. Jeg måtte jo have papir på, at jeg var højt begavet,« fortæller Helene Krogh med et glimt i øjet. Men beslutningen om at læse HA gav Helene Krogh et nyt problem. »Når jeg var færdig med HA var jeg 25, og så synes jeg at jeg var for gammel til at blive marketingassistent. Det er mere alderen til at være marketingchef.« Så da ideen om callcentret nærmest kom flyvende forbi var hun ikke sen til at række armen frem og gribe chancen. Med en selvfølgelighed, der måske kommer af, at både hendes far og oldefar var selvstændige, men uden de store armbevægelser. »Der var ikke så mange udgifter. Der var til telefon, bil, computer og kopimaskine, men det var ikke dyre aktiver. Skulle vi have en skrivemaskine, så måtte vi købe den brugt. Der var ikke noget med leasing og at det hele skulle bimle og bamle fra dag et,« fortæller Helene Krogh. »Vi skrev da en forretningsplan, men princippet i et callcenter var jo ret simpelt. Rådgivning fik vi ikke noget af,« siger hun. Flyvende start Canvass Marketing blev navnet på Helene Kroghs telemarketingvirksomhed. Som første kunde fik hun Lasse Hjortnæs, som hun kendte privat fra Rungsted. »Det var helt klart en af grundene til, at det gik godt. Han var verdensmester inden for sejlads og havde startet egen virksomhed med produktion af t-shirts. Jeg fik ham overtalt til, at vi skulle booke møder til ham,« fortæller hun. »Vi gik i gang med at ringe op til landets største marketingchefer og det viste sig at være ret nemt at booke møder i Lasse Hjortnæs’ navn.« Som en anden kunde fik den nystartede iværksættervirksomhed Peter Forchhammer og Aldo Petersen, der havde agenturet på det nye faxsystem, hvor faxen udskrives på almindeligt A4-papir i stedet for på ruller. Dermed var der fuld gang i den spæde forretning. »Vi voksede og blev det førende telemarketingbureau. Veninderne gav en hånd med mod kontant afregning – der var ikke noget med ansættelseskontrakt den gang,« fortæller Helene Krogh. Hurtigt viste der sig et nyt behov i form af et system til at holde styr på kundeemner, der skulle ringes op eller var blevet ringet op, noget der skabte store bunker papir. I stedet for at søge en løsning uden for huset, hvad der næppe var råd til, ansatte Helene Krogh en programmør til at lave et computerbaseret telemarketingsystem, som kunne holde styr på informationerne. Det var den nuværende partner i CDM, Erik Rosenkrantz, der allerede da kom med på sidelinien som konceptudvikler. Han var på det tidspunkt ansat som salgschef i Alcatel-Kirk og kunne derfor arbejde uden løn. Han kendte her Jan Holbech Larsen, som også blev hyret i sin fritid til at computerisere virksomhedens manuelle processer, og som stadig arbejder i CDM. Desuden havde Erik Rosenkrantz en baggrund som revisor i Arthur Andersen, hvilket betød at der kom styr på økonomien. »Det er en styrke, at vi supplerer hinanden godt. Det giver en god balance. Jeg er en god sælger og går ud og sælger noget, der ikke er lavet, og så er Erik Ole Opfinder,« fortæller Helene Krogh om sin partner, der bærer sin del af skylden for virksomhedens udvikling i retning af et softwarehus. Allerede i 1987, et år efter starten af Canvass Marketing, bliver det første telemarketingsystem således udviklet i Clipper under DOS-styresystemet. Mange bolde i luften Til at begynde med, arbejdede


Opret et gratis medlemsskab herunder for at få fuld adgang til alle vores artikler, den nyeste digitale udgave af vores medlemsmagasin Iværksætteren, og støt samtidigt op om dansk iværksætteri.

Er du allerede gratis medlem, så login nedenfor.

Logge Ind