Den vækstpotentielle iværksætter
Ambitiøse og målrettede iværksættere, der satser alt på at realisere sit projekt i stor skala. Sådan kender man en vækstorienteret iværksætter. Men virkeligheden står ikke altid mål med vurderingen af markedets størrelse, og der er ofte en tendens til at fokusere for meget på produktet og for lidt på organisation og marked.
Som vækstpotentiel iværksætter har man en ambition om at den velfunderede og næsten færdigt udviklede idé eller det projekt, man har været leder for det sidste stykke tid, skal udvikle sig til en virksomhed. Den må gerne vokse og få ansatte og helst en stor omsætning. Man har i hvert fald i forretningsplanen indregnet en løbende vækst over en vis årrække. I det hele taget er man ambitiøs med sin virksomhedsidé og med sit liv. Man vil opnå noget.
Det at planlægge og få realiseret sin og måske sine kollegaers projekt i stor skala er en udfordring, man gerne satser alt på – også det at kæresten og familien må se mindre til en i en periode. For man er målrettet i forhold til de mål man stiller dig selv. For at få den rette sparring og samling på alle trådene har man lavet en gennemarbejdet forretningsplan.
Personlige forudsætninger
Man er fagligt velfunderet sandsynligvis med en længerevarende uddannelse inden for naturvidenskab eller andet eksakt fagområde. Man ser udvikling og nye tiltag som spændende udfordringer i sit liv og i samfundet som sådan. Man er sandsynligvis mand.
Tilegnelse af ny viden
Opstår der et problem, vil man undersøge årsagen og derefter gå i gang med at finde løsninger. Man vil først søge på internettet, i opslagsbøger, gå på fagbiblioteker eller finde personer, der er specialister på det pågældende område. Man er ikke meget for at deltage i længerevarende kurser, men et fire timers seminar om et specifikt emne er ok. »Kort, præcist og videre til næste udfordring …« kunne være ens motto.
Man deler gerne sin viden med andre – med mindre det er »kildekoden« til sin virksomhed – da man alligevel er i gang med næste generation af sit produkt.
Udvikling/fornyelse
Man er proaktiv, så hvis man kan fornemme at omgivelserne og kunderne er ved ændre holdninger og indkøbsmønstre vil man gå i gang med at tilrette eller totalt ændre sin virksomhed, så den kan møde de nye krav, man forventer, der kommer. Vil nogen købe virksomheden vil det være ok med iværksætteren, da det er udfordringer i projekter man fokuserer på og ikke nødvendigvis det at have en virksomhed.
Erfaring fra praktisk rådgivning
Den vækstpotentielle iværksætter fremsender ofte en meget detaljeret forretningsplan, hvor hovedvægten er blevet lagt på en beskrivelse af produktet eller projektet, der skal gennemføres. Der er lavet en del research i forhold til kundesegmentet og potentielle kunder, men oftest bygger den på statistikker og andre oplysninger, der er fremskaffet fra sekundære kilder. Enkelte har den direkte kontakt til kunderne og har megen viden om markedet og dets behov fra et tidligere arbejde.
Forskellige budgetter er udarbejdet og tallene analyseret helt efter bogen.
Det største »hul« hos den vækstpotentielle iværksætter er ofte manglende indsigt, viden og realistiske vurderinger om markedets størrelse, kunder og indtrængningstiden på markedet. Derfor skal der arbejdes med at finde primære markedsdata og samarbejdspartnere med kendskab til iværksætterens kundegruppe. Når kundegrundlaget er vurderet skal vækstambitionerne ofte nedjusteres.
Et andet problem for mange vækst-potentielle iværksættere er den manglende evne til at tænke i helheder, dvs. hele virksomheden. Ofte vil en produkt- og konceptprioritering medføre at rådgivningsbehovet er af kompliceret teknisk eller fagligt art, mens vurdering af virksomheden som system/organisation ofte er mangelfuld. Det gode råd til den vækstpotentielle vil være at fokusere meget mere på markedet og kunderne end på produktet. Den største hindring for vækst er ofte at for få kunder vil købe det beskrevne produkt.
Den projektorienterede iværksætter
Stor faglig viden, f.eks. inden for et humanistisk fagområde, og lyst til at gøre det bedre end sin arbejdsgiver. Det får projektorienterede iværksættere på banen. De har brug for at få styr på, hvad de helt præcist skal sælge, og hvad det skal koste – og skal ofte animeres til at have større økonomiske ambitioner på virksomhedens vegne.
Som projektorienteret iværksætter har man en stor faglig viden inden for et overvejende humanistisk fagområde. Måske er man cand. mag i kinesisk, skuespiller med erfaring i at lave rollespil for grupper af medarbejdere eller jordmoder, der kan se at førstegangsfødende ikke tilbydes de kvalitetskurser, man mener, burde være tilgængelige.
Man har dog ikke helt præcist styr på, hvad det er, man skal sælge og hvad ydelsen koster, men det er heller ikke så vigtigt, da det er ideen og den ydelse, man vil tilbyde det omgivende samfund, der tæller. Indtjeningens størrelse er derfor ikke det afgørende argument for at starte.
Motivationen for at starte kan være utilfredshed med de vilkår, arbejdsgiveren stiller til rådighed for klienter/kunder og man har lyst til at gøre det bedre. Eller man er måske midlertidigt ledig og kan se, at det er nu, man skal udleve sin drøm om at kunne tjene penge på den viden og erfaring, man har inden for sit fagområdet.
Personlige forudsætninger
Virksomheden udspringer af den viden man har fra en uddannelse, typisk en længerevarende uddannelse inden for humaniora eller samfundsfag. Virksomheden afspejler derfor, hvad man som person finder spændende, personligt udviklende og etisk forsvarligt.
Man har antennerne ude og ved, og tager gerne stilling til, hvad der sker i nutiden. Man kan kun drive virksomhed, hvis man etisk kan stå inde for det, man leverer til kunderne. Ideelt set vil man gerne havde det sådan, at det ikke er den nødvendige månedlige indtjening, der styrer udviklingen i virksomheden, men i større udstrækning sin egen lyst til personlig såvel som faglig udvikling. Man tænker ikke dig selv som »en virksomhed«, men snarere som en der tjener penge på en anden måde end som lønmodtager. Man har ikke planer om at skulle ansætte folk, man vil hellere samarbejde med forskellige freelancere.
Man har måske et par børn, en mand/hustru og fritidsinteresser, der er højt prioriteret i sit liv.
Tilegnelse af ny viden
Man diskuterer ofte og gerne med fagkollegaer hvorved man akkumulerer ny viden, der bruges i virksomheden. Man deler gerne viden med andre, da man ved, hvor meget man får tilbage og deltager ofte aktivt i netværks- og grupper og erfa-grupper.
Decideret forretningsmæssig viden vil man gerne opnå på forskellige kurser og gerne sammen med andre så emnerne kan diskuteres. Internettet er stedet hvor man finder faktuel viden, som dog ikke kan stå alene. Sparring og rådgivning kan foregå med hvem som helst, blot de forholder sig til problemet på en konstruktiv måde.
Udvikling/fornyelse
I samarbejde med ligesindede diskuterer man de udfordringer, man står over for. Begynder kunder og omgivelser at ønske sig noget andet end det, man sælger, kan der godt justeres lidt på ydelsen, men at ændre ydelsen totalt vil være at gå på kompromis med faglighed og etik.
Erfaring fra praktisk rådgivning
Projektorienterede iværksættere kommer ofte med meget brede ydelser, de vil sælge, f.eks. »konsulent i Kina« eller integrationkonsulent. Det er ofte svært for iværksætteren at fortælle en kunde, hvad det er hun sælger. Der skal derfor arbejdes meget med forretningsgrundlaget og med tilskæring af den ydelse, som en potentiel kunde skal købe.
Når den »kommercielle idé« først har udkrystalliseret sig vil den følgende rådgivning følge normal procedure. Der skal vurderes hvor stort et kundegrundlag, der er for ydelsen, hvordan man finder kunderne og der skal udarbejdes et budget.
Budgettet er normalt forholdsvis enkelt at udarbejde, da de faste udgifter er små og ret forudsigelige. Prisen for én ydelse er ofte ret høj, så på årsbasis skal der ikke sælges ret mange ydelser, før den forventede omsætning er hjemme.
For en del af denne type virksomheder kan det være svært at finde det kommercielle i ydelsen, og det bliver derfor svært at finde et tilstrækkeligt antal kunder.
Livsstilsiværksætteren
Livet er andet end forretninger for livsstilsiværksætteren. Virksomheden startes ofte på et kreativt gen, af kærlighed til emnet eller som en etisk nødvendighed. Det kan være svært at leve af virksomheden, men småt kan også være godt nok for denne type iværksætter.
Som livstilsiværksætter har man sandsynligvis et kreativt gen som i de sidste år er blevet udviklet gennem uddannelse eller kurser. Man er måske blevet en habil glaskunstner, faldet over et koncept der sælger Aloe Vera eller slankeprodukter, har genfundet glæden ved at tegne og skrive eller fundet en mission i at yde forskellige personlige services til andre som f.eks. håndspålæggelse eller auratydning.
Man har et stort ønske om at sin virksomhed skal blive en del af sit liv, men virksomhedsdelen skal ikke tage overhånd så man ikke kan passe sine børn eller andre vigtige aktiviteter i sit liv. Man har ofte en uddannelse, men man bruger den ikke som udgangspunkt for sin virksomhed, det er ofte interesser fra fritiden, der ønskes omsat til start af virksomhed. Man er sandsynligvis en kvinde.
Personlige forudsætninger
Da man ofte ikke har en uddannelse som grundlag for at starte virksomheden og sandsynligvis heller ikke flere års arbejde i en lignende virksomhed vil virksomheden blive startet »con amore« – af kærlighed til emnet eller som en etisk nødvendighed. Man arbejder med noget som man simpelthen mener mange andre også skal have glæde af. Og kan man tjene lidt penge på det eller bare leve af det, vil det være fint.
Tilegnelse af ny viden
Man går gerne på kurser og til andre sammenkomster, hvor man får mulighed for at lytte og diskutere. Det er vigtigt for dig at få så meget viden som muligt og man går derfor gerne til arrangementer, der har fokus på den ydelse eller det produkt man sælger. Den forretningsmæssige viden finder man på iværksætterkurser og noget på internettet.
Udvikling/fornyelse
Udviklingen af virksomhedens ydelse eller produkt foregår i tæt samarbejde med ligesindede og den forretningsmæssige udvikling kommer oftest i anden række, da iværksætterens fokus er rettet på »livet med ydelsen eller produktet«.
Erfaring fra praktisk rådgivning
Mange livstils-iværksættere er meget entusiastiske i forhold til deres produkt eller ydelse og er af den opfattelse, at det bør alle andre også være. Der er også mange, der er interesseret, men sjældent så meget at de vil købe til den pris, iværksætteren bliver nødt til at tage for ydelsen for at kunne overleve. Desuden er der ofte et sort marked for de ydelser, der sælges af livsstils-iværksætterne. Det gælder specielt inden for den alternative behandling, hvor der er mange der praktiserer »på hjemmeniveau«.
Som rådgiver er det svært at hjælpe med at finde et forretningsgrundlag, der kan genere en rimelig indtægt. Derfor bliver livsstils-iværksætteren ofte nødt til enten at leve af en anden indkomst og/eller kun arbejde med virksomheden som bierhverv. Ofte vil livsstils-iværksætteren ikke være så fokuseret på indtjeningen og accepterer derfor at køre virksomhed på lavt blus. Småt er »også« godt nok kan konklusionen være.
Det gode råd til livsstils-iværksætteren vil være, at hun skal forholde sin virksomheds ydelser til det realistiske antal kunder og hvad de vil betale for ydelse. Derefter skal hun så vurdere, om hun kan tjene tilstrækkeligt med penge for at sikre et godt liv.
Den traditionelle iværksætter
En traditionel iværksætter har en god faglig uddannelse – og vil lige så gerne tjene pengene selv som putte dem i mesters lomme. Og hvor svært ka’ det være at starte en virksomhed? En del traditionelle iværksættere ender i øvrigt som vækstvirksomheder.
Som traditionel iværksætter har man god faglig uddannelse som f.eks. tømrer, elektriker, frisør eller blikkenslager og er nu blevet træt af at være svend. Man kan lige så godt selv tjene de penge mester tjener på én, da man mener, at det alligevel er én selv, der laver arbejdet.
Det kan også være, at man ikke har en uddannelse inden for det område, man vil starte virksomhed i, men man har fået mulighed for at overtage et pizzaria eller en café eller åbne en butik med modetøj og brugsting i midtbyen. Helt typisk er, at man har et meget veldefineret produkt eller en ydelse som har været solgt igennem mange år på mere eller mindre samme måde.
Personlige forudsætninger
Det vigtigste for dig er at komme til at arbejde, producere noget og så tjene så mange penge som muligt. Ingen grund til så meget snak og planlægning for det er ret klart, hvad det er, der skal sælges. Man er sikkert en mand, men en mode- og brugskunstbutik eller lignende startes ofte af en kvinde.
Tilegnelse af ny viden
Hvis man har en faglig uddannelse er det sandsynligvis den viden, man vil bruge som baggrund for sin virksomhed, måske suppleret med et par korte kursusdage på en teknisk skole, men ellers får man den viden, man har brug for gennem det praktiske arbejde.
Har man ingen uddannelse inden for området, vil man måske tale med en kammerat om hvordan man håndterer arbejdet eller blot gå i gang og så se at få det lært. Hvor svært ka´ det være?
Af den forretningsmæssige viden er det kun regnskab, told, skat og andre regler som staten påtvinger, man interesserer sig for – og man finder det ofte meget besværligt. Måske beslutter man, at man ikke vil lære det og lader en revisor om arbejdet.
Udvikling/fornyelse
Udvikling og fornyelse i virksomheden er ikke særligt højt prioriteret, da dens produkter og ydelser bygger på gamle traditioner og former som kun langsomt kan ændres. Ændringer sker ofte først, når en yngre generation overtager eller køber virksomheden.
En del at disse virksomheder bliver dog ved dygtighed og heldige sammentræf til vækstvirksomheder. Mange maskin-, elektro-, plast- eller tømrervirksomheder er blevet til store industriforetagender, når indehaveren har kunnet se mulighederne på markedet og udviklet og frembragt de produkter som kunderne efterspurgte.
Erfaring fra praktisk rådgivning
De fleste traditionelle iværksættere har et klart defineret produkt. Salg af sandwich og pølser, modetøj, bygning af en mur eller tømrerarbejde til private og erhverv. De fleste mener også, at kunderne er der, man skal bare åbne døren til butikken eller sætte en annonce i avisen. Det betyder at åbenhed overfor diskussion af forretnings- og kundegrundlag er ikke stor.
Til rådgivningen skal der bare laves et budget, for sådan et vil banken have, og det med regninger og betaling af moms skal revisoren tage sig af. Hvis budgettet viser, at der er penge nok til at leve for vil rådgivningen normalt stoppe. Siger budgettet at der er meget få penge at leve for, er der en vis åbenhed for at diskutere produktsammensætning og kundegrundlag.
Det gode råd til den traditionelle iværksætter er at han fra start skal sikre at administration og regnskab bliver varetaget af en kompetent person. Er der styr på »bøvlet« kan han koncentrere sig om arbejdet og måske udvikle nye og salgbare produkter/ydelser med stort salgspotentiale.
