Det er to typer kunder. Den ene type synes at det er godt at der ikke bliver brugt penge på den slags, for de ender jo selv med at betale. Den anden type synes bare ikke, at det er tegn på kvalitet.Vi taler om at komme kørende på kundebesøg i en 13 år gammel Lada og er det ikke cool, så er det i hvert fald Kühl. Lotte Kühl. Iværksætteren bag design- og kommunikationsvirksomheden Lofi på Frederiksberg, der i de glade opstartsår udtjente hele to gamle Ladaer i jagten på nye kunder. »Den blev gerne parkeret på bagveje, hvor kunderne ikke kunne se den,« tilføjer Lotte Kühl med et bredt grin. »Det gælder jo om at fremtræde professionelt på alle fronter.« Et mantra, som mange succesfulde erhvervsfolk sikkert nikker genkendende til, men som ikke er så let at overtage på et stramt iværksætterbudget. Det må også Lotte Kühl erkende. »Man kan bare ikke være perfekt hele vejen igennem.« Ikke desto mindre må hendes egen optræden overfor kunderne have været tilstrækkelig professionel til at nok bed på krogen. Fra kun at være hende selv voksede Lofi på 7 år til 20 ansatte og en omsætning på et tilsvarende antal millioner, og selvom den økonomiske afmatning sidste år førte til, at fem medarbejdere måtte afskediges, rager Lofi stadig godt op i branchens landskab af en- og tomandsvirksomheder. Hvilket også var planen. Lotte Kühl har fra første færd tænkt og handlet strategisk, med hendes mål om at opbygge en vækstvirksomhed som ledestjerne. Lektionerne herfra deler hun i denne artikel med Iværksætteren – sammen med mange andre ideer og erfaringer, som syv iværksætterår og et stort engagement i iværksættermiljøet har givet hende. Vuf vuf? Men før vi tager hul på den historie, eller måske snarere som indledning til den, skal det opklares, hvorfor en


Opret et gratis medlemsskab herunder for at få fuld adgang til alle vores artikler, den nyeste digitale udgave af vores medlemsmagasin Iværksætteren, og støt samtidigt op om dansk iværksætteri.

Er du allerede gratis medlem, så login nedenfor.

Logge Ind