Lange køer af issultne kunder. Enhver isbar-ejers drøm – og virkelighed blot kort tid efter åbningen for iværksætteren Thor Thorøe, der netop har slået dørene op for sin isbutik nummer to på Skt. Hans Torv i København. Isen er italiensk, men manden bag er ved første øjekast meget lidt macho. »Nu skal du se – den her kan du godt li’«, siger Thor Thorøe med et smil til en lille pige, der er overvældet af de mange forskellige slags is i køledisken. Pigen får en lille lyserød ske med jordbæris rakt henover disken, som hun smager på. »Er den ikke dejlig,« spørger Thorøe. Den er dejlig, og på en solrig lørdag eftermiddag sidst i marts er det ikke muligt at tilkæmpe sig en af Paradis-is’ iskolde himmerigsmundfulde på under et kvarter. Enhver iværksætter kan sætte sig ind i, hvor frydefuld en fornemmelse det må give i maven på indehaveren og hans nyfundne kompagnon. Målbevidst århusianer Lidt macho er han nu alligevel, Thor Thorøe. »Du har 35 minutter inden vi skal åbne butikken,» siger han, da vi begynder interviewet. Nok tid til at få indtryk af den beslutsomhed og målbevidsthed, der på rekordtid har nået et stort antal århusianere og københavnere med budskabet om, at god is er frisklavet is. I Århus har kendskabet til Paradis-is bredt sig fra mund til mund, mens der ved åbningen af den nye isbar i København er gjort en del på markedsføring og PR-siden. Der har været afholdt to dage med gratis is, udsendt pressemeddelelser, lavet flyers og været sendt mails til venner og bekendte. Sådan vil markedsføringen foregå fra nu af, fortæller Thorøe, der også godt vil røbe hvor meget en dag med gratis is koster – 10.000 kr. inklusiv lønninger, og det får man altså ikke megen annonce for, påpeger han. Ud til


Opret et gratis medlemsskab herunder for at få fuld adgang til alle vores artikler, den nyeste digitale udgave af vores medlemsmagasin Iværksætteren, og støt samtidigt op om dansk iværksætteri.

Er du allerede gratis medlem, så login nedenfor.

Logge Ind